31
×

Det Tyske Valg 2017: ”Moderen” mod ”Den tyske Obama”

Skrevet d. 13. september af Sebastian Sharif

© ZDF

Meget står på spil, når Tysklands Forbundsdagsvalg løber af stablen d. 24. september. Den nuværende kansler Angela Merkel er i de seneste år blevet Europas uofficielle leder – men hvad synes man om hende i hjemlandet? Bliv klogere på valget – partierne, det tyske system, folkestemningen og Europas fremtid.

Det er ikke for ingen ting, at Tysklands nuværende rigskansler, Angela Merkel, formand for det kristent-konservative CDU, har fået øgenavnet ’Mutti’, ’mor’. Hun har som få formået at binde Tyskland sammen med sin markante fremtoning, der på én og samme tid udstråler stålsat disciplin og empatisk sindsro.

I de seneste par år er hun blevet en slags uofficiel leder i Europa og bliver også internationalt set som en politisk klippe i en opbrudstid. Hun har i manges øjne samlet et splittet Europa under flygtningekrisen og uanfægtet givet den højrøstede nye statsleder på den anden side af Atlanten tørt på og svar på tiltale.

Meget står derfor på spil, når tyskerne drager til stemmeurnen d. 24. september. Skal Merkel forblive rigskansler for 4. periode i streg eller vil nye kræfter vippe hende at pinden og bringe en ny dagsorden for Tyskland?


Forbundsdagens  Plenumsal. © Deutscher Bundestag / Marc-Steffen Unger

Den anden kanslerkandidat

Hvor Merkel i internationale sammenhænge er noget af et politisk ikon, kender færre til hendes nærmeste modstander, Martin Schulz, formand for det socialdemokratiske parti SDU.

Schulz er med sine 61 år ellers en garvet politiker med mange år i Europaparlamentet bag sig, hvor han bl.a. har været leder for den socialdemokratiske gruppe i EU, hvor også de danske Socialdemokrater er med, og præsident for parlamentet – en prestigefyldt rolle, der svarer til at være formand for Folketinget.

Tilbage i januar da Bundestagvalget blev annonceret, vendte han dog hjem til Tyskland for at blive kanslerkandidat og overtage lederposten hos SDU fra den afgående formand Sigmar Gabriel.

Flere partier i spil

Merkels kristen-konservative parti-alliance CDU/CSU og Schulz’ parti SDU er dog ikke de eneste partier i spil. Tyskland har nemlig, ligesom Danmark, et flerpartisystem, og andre partier kan derfor også komme i Forbundsdagen og få afgørende indflydelse på, hvordan regeringen sammensættes. Her er der især fire partier, der spås gode chancer for at nå over de 5%, det kræver at komme ind som parti i Forbundsdagen.

På den yderste venstrefløj finder vi Die Linke (Venstrepartiet), der blev dannet i 2007 som en sammenlægning af Die.Linke.PDS, i sig selv en afstikker af det gamle kommunistiske DDR-parti SED, og det væsentligt yngre protestparti WASG. I forhold til danske folketing, svarer de nogenlunde til Enhedslisten.

På venstrefløjen, nærmere midten, finder vi også Die Grünen (De Grønne), der, som navnet antyder, er et grønt parti med fokus på miljøet, hvilket politisk placerer dem et sted mellem Alternativet og SF.

På højrefløjen finder vi nær midten det liberale Freie Demokratische Partei (Det Frie Demokratiske Parti), der er sammenlignelige med Liberal Alliance og yderst til højre, det islamkritiske, EU-skeptiske Alternative für Deutschland, der blev dannet bl.a. på baggrund af flygtningekrisen.
Rigsdagsbygningen i Berlin. © Deutscher Bundestag / Katrin Neuhauser

Et snørklet valgsystem

Det tyske valgsystem minder på mange måder om det danske, men er alligevel en smule mere kompliceret.

For det første afgiver alle valgberettigede tyskere – dem er der 61,5 millioner af – ikke én, men to stemmer: Én på en lokalrepræsentant og én på et parti. Det er altså ikke valgfrit, som i Danmark, om man vil stemme på en repræsentant eller overordnet parti. Til gengæld tæller begge stemmer i to ”puljer”.

Den første stemme, Erststimme, vedrører 299 sæder, ca. halvdelen af Forbundsdagen, og gives til repræsentanter fra valgdistrikterne. Kun den repræsentant, ud af alle partierne, der får flest stemmer i et givent valgdistrikt, kommer ind. Det betyder, at langt de fleste pladser her tilfalder de største partier.

For at opveje dette, findes også andenstemmen, Zweitstimme, hvor den resterende halvdel af parlamentspladserne tildeles de individuelle partier, hvis de kommer over spærregrænsen på 5% af de nationale stemmer. Her uddeles pladserne proportionelt, dvs. at hvis et parti derfor får 10% af andenstemmerne, får de 10% af denne anden halvdel af pladserne.

For at gøre tingene endnu mere kringlede, findes der dog også en regel om at, partierne ikke må have flere repræsentanter i Forbundsdagen, end de er berettiget til i forhold til det samlede antal andenstemmer. For at kompensere tilføjes der derfor ekstra pladser i parlamentet, så partierne får det antal pladser, deres samlede antal stemmer svarer til. Det betyder at Forbundsdagen, der teknisk set kun har 598 pladser, potentielt kan vokse sig til hele 800.

Når valget er overstået, skal der dannes en regeringskoalition, hvilket kan tage op til en måned. Herefter nominerer Tysklands præsident (som i dette henseende har nogenlunde samme funktion som dronningen har herhjemme) som oftest lederen af det største parti til at være kansler, hvorefter dette bekræftes af parlamentet i en hemmelig afstemning.

Valgprognosen 

De fleste eksperter spår valget til at blive endnu en sejr til Merkel, netop fordi hun repræsenterer tryghed og desuden gennem de seneste år både har skabt økonomisk stabilitet og udmærket sig som leder.

Schulz oplevede ellers en eksplosiv tilhængervækst, da han tiltrådte i foråret, hvilket blev forklaret med hans karismatiske talegaver og lovning om forandring efter 12 år med Merkel. Det nåede så højt, at man snakkede om ”Schulz-effekten”, ligesom Schulz fik øgenavnet ”Den tyske Obama”.

Sidenhen er Schulz’ appel falmet, hvilket ifølge eksperter skyldes, at hans politik regnes for at være ”gammel vin på nye flasker”.

Han spås derfor ikke store chancer som en reel udfordring for Mutti Merkel og CDU/CSU, der står til omkring imponerende 40% af stemmerne.

Samtidig er det også tvivlsomt, om hans parti vil indgå i en ”storregering” med Merkels parti, som de ellers har gjort hidtil.

Det afgørende for dannelsen af en ny tysk regering bliver derfor ikke nødvendigvis, hvor mange stemmer de to største partier får, men derimod hvor stor en andel, de mindre partier får. Under alle omstændigheder er der lagt i ovnen til, at den kommende tyske regering skal sluge nogle overordentligt store kameler for at kunne arbejde sammen.

Følg med i valgkampen – og dens skæbnesvangre afslutning

Én ting er sikkert: Der er rigtig meget på spil. Ikke kun for Tyskland, som er Europas største økonomi og en international stormagt, men også for os som naboland. Derfor er der al god grund til at følge med på ARD og ZDF, når der sendes valgkamp - og, måske mest dramatisk, når valget skal gøres op.

Det kan du følge på helt tæt hånd - og helt uden nogen sprogbarriere. Som noget helt særligt sender ZDF nemlig live med danske undertekster hele valgaftenen igennem. 

Du kan læse mere om livetekstningen og vores valgarrangementer i Danmark i denne artikel.