31
×

Liv, død og medicinske gennembrud

Skrevet d. 15 marts 2017 af Sebastian Sharif

© ARD / Charité

Universitetshospitalet Charité i Berlin har historisk været arnested for et utal af dygtige forskere, der står bag mange af den moderne lægevidenskabs største opdagelser. ARD’s nye periode-dramaserie ’Charité’ skildrer mødet mellem fire store medicinske forskere og de brutale forhold på hospitalsgangene i slutningen af 1800-tallet.

Et hospital er centrum for både liv og død, og få har så lang og rig en historie som det verdensberømte universitetshospital Charité i Berlin, der i 2010 kunne fejre 300-års jubilæum.

Mange store forskere, heriblandt mere end halvdelen af alle tyske prismodtagere i fysiologi og medicin, har betrådt hospitalets gange, hvor de har stået for en lang række medicinske gennembrud, som vi i dag tager for givet.


©ARD/FOTO: Charité

Historiske gennembrud i fiktiv indpakning

På disse historiske hospitalsgange udspiller ARD’s nye dramaserie ’Charité’ sig.

Serien tager sit afsæt i året 1888, der kaldes De Tre Kejseres År, fordi to kejsere døde dette år, så der i alt nåede at være tre forskellige regerende kejsere samme år.

Det er dog ikke kun denne omvæltning, der gør perioden interessant. Netop i disse år krydsedes vejene for fire af de vigtigste figurer indenfor den moderne lægevidenskab på Charité, og dét gør perioden særdeles vigtig for både hospitalets og medicinens historie.

I ARD’s ’Charité’ møder vi fiktionaliserede udgaver af Rudolf Virchow, der betragtes som den moderne medicins godfather, samt Robert Koch, Emil Behring og Paul Ehrlich, der alle tre senere vandt Nobelprisen i medicin for deres banebrydende forskning.


©ARD/FOTO: Charité

Drama med hospitalet som kulisse

Men ’Charité’ er meget mere end blot historisk fiktion om medicinske gennembrud. Overfor forskernes personlige kampe og interne rivaliseringer står nemlig et andet drama: Datidens brutale virkelighed på hospitalerne.

Her var intet lys og intet rindende vand. Patienter måtte ligge på 20-mands stuer under kummerlige, usanitære forhold og deles om et enkelt lokum i et vægskab. Voksne såvel som børn døde i hobetal af infektionssygdomme, og 90% af patienterne blev ikke over 30 år.

Også dette skildres i ’Charité’ med sygeplejersken Ida som seriens bankende hjerte. Ida er i høj grad en karakter i nutidens ånd, idet hun rebelsk, stædigt og passioneret kæmper for at kunne studere medicin og blive læge i en tid, hvor det var utænkeligt for kvinder.

Hun drømmer om at tage til Schweiz, hvor det er muligt, men det skal vise sig at blive svært at give slip på Charité og Tyskland – især på grund af kærligheden.


©ARD/FOTO: Charité
Det er altså store temaer, som ’Charité’ tager fat i: kærlighed, liv, død, medicinske gennembrud og ligestilling mellem kønnene.

Serien har premiere tirsdag d. 21. marts kl. 20.15 på ARD, hvor afsnit 1 og 2 af i alt 6 episoder sendes, efterfulgt af en dokumentar om hospitalet Charité kl. 21.50. Alle afsnit sendes med danske undertekster.