31
×

'Skam' et moderne generationsportræt

Skrevet d. 10 februar 2017 af Stine Hamann Pedersen

© NRK / SKAM

Den net-baserede teenagedramaserie ’Skam’ har taget Danmark og anmelderne med storm. Serien udfolder sig på flere medier; Instagram, Facebook, en hjemmeside og på norsk tv. Selvom 'Skam' er en norsk serie, så har den i den grad også fundet vej til det danske publikum, som ligesom nordmændene også er svært begejstret. 

Den sorte eyeliner ligger som en tyk sværte henover øjenlågene. Eva tjekker sit spejlbillede en sidste gang med et selvtilfreds smil om læben. To halve flasker hvidvin og hun er klar til at tage til den gymnasiefest, hun i sidste øjeblik har bestemt sig for at tage til alligevel. Alt andet ville jo være socialt selvmord, som en af hendes studiekammerater har gjort hende opmærksom på tidligere på dagen.

Helt under huden

Eva har gjort sig klar til sin første gymnasiefest, men da hun vender sig om gibber det i seeren. Den lårkorte nederdel sidder ikke hvor den skal, og et par blomstrede trusser står til frit skue. Klip. Hun vender om og ser sig endnu en gang i spejlet, får rettet på nederdelen og smutter ud ad døren. Og man ånder lettet op, for en katastrofe synes afværget.

Sådan udspiller en af scenerne sig i ’Skam’ - en norsk dramaserie som har lagt Norge ned i begejstring. En serie som går helt tæt på det gryende voksenliv for en gruppe 1.g’er på et gymnasium i Oslo.  En serie som for alvor formår at tage alt det op som et teenageliv indebærer af kærester, socialt pres, jalousi, præstationsangst og ikke mindst den skam, som følger med tilværelsens følelsesmæssige op- og nedture.

’Skam’ er blevet kult herhjemme, hvor mange danskere – og ikke mindst de store dagblade – er blevet på fornavn med de fem gymnasiepiger Eva, Noora, Vilde, Sana og Chris, hvis liv serien kredser om. Det er heller ikke svært at forstå, da man, som seer, hurtigt kommer helt under huden på de unge piger, der skiftes til at have hovedrollen i de to første sæsoner.

Fingeren på pulsen

Og ’Skam’ synes i den grad at have ramt noget i tidsånden. For selvom serien er en ungdomsserie målrettet 16-årige piger, er de voksne også begyndt se med. Netop seriens succes kan skyldes at ’Skam’s forfatter, den 34-årige Julie Andem, netop har taget udgangspunkt i de unges hverdag.

’Skam’ er nemlig i høj grad blevet til via hundredvis af interviews med de unge selv, og titlen – ja den blev også til ved en afstemning. Heri ligger også ’Skam’s styrke som et moderne generationsbillede.

’Skam’ er herligt fri for voksen indblanding, løftede pegefingre og moraler. Her udspiller teenagelivet sig for øjnene af seeren, sådan som de norske teenagere, eller alle skandinaviske teenagere, oplever og opfatter sig selv i dag. Og heri ligger måske også den fascinationskraft, som tiltrækker et publikum, hvis forår tæller mange flere end de unge mænd og kvinder i serien.

Autentisk og én til én

Karaktererne chatter, diskuterer flygtningekrise, hører Justin Bieber og refererer til nutidens populære film, fordi ’Skam’ udspiller sig én til én med den virkelige verden. Er det jul i Norge, er det jul i ’Skam’, skal de unge i Norge til 17. maj-fejring, så skal de også i serien. Og det skaber den helt særlige dynamik og autenticitet, som giver serien fremdrift.

Selvom ’Skam’ ikke er den første af sin slags til at blande sociale medier og TV, så har ’Skam’ alligevel taget skridtet længere, og det har vist sig at være en bragende succes, så selv Norges kulturminister har udtalt, at han vil give sig kast med at se serien. 

Samtidig har serien formået at dæmme op for mange af de problematikker, som de unge døjer med i hverdagen, og som oftest forbliver i det skjulte. Tabubelagte emner som hævnporno, præstationsræs, seksuel orientering og religion spiller en vigtig rolle i serien, men det er de unges stemmer, som høres og konflikterne løser de unge imellem sig uden eventuelle irettesættende autoriteter.

En digital verden

’Skam’ har i høj grad formået at tage de unges hverdag alvorlig med alt, hvad det indebærer af sociale platforme - særligt de digitale. En stor del af ’Skam’s univers foregår nemlig på de sociale medier, hvor flere af karaktererne har fiktive instagram-profiler, som man som seer kan følge. At de unge er sociale på nettet fremgår også i serien, hvor sms’er tikker frem på skærmen som små talebobler, og man forstår virkelig, hvor vigtige diverse tablets og mobiler er for nutidens unge.

Og når Eva sender en ’venneanmodning’ til Noora på Facebook, sidder vi og føler den samme forventning og håb om, at hun godkender den, som var vi der selv. Samtidig mærker man den klump i halsen, der bliver større og større, da der ingenting sker. Og vi føler et lettelsens suk, da en lille besked tikker ind, flere dage senere, om at Noora har accepteret. Endnu en socialkatastrofe er afværget.

”Drittsekk” og ”Doruller”

Så hvis du endnu ikke er hoppet med på vognen og har set ’Skam’, er det måske på tide at tune ind på NRK3 og blive bekendt med ord som ”drittsekk” og ”doruller”. For ikke blot er genkendeligheden i ’Skam’ næsten universel for den skandinaviske ungdomskultur, der er også et og andet at lære, hvad angår norsk slang, og det er altså ”drittkul”! 

SKAM kan ses på NRK3 med danske undertekster.

Galleri

  • © NRK / SKAM
  • © NRK / SKAM
  • © NRK / SKAM
  • © NRK / SKAM
  • © NRK / SKAM
  • © NRK / SKAM
  • © NRK / SKAM
  • © NRK / SKAM
  • © NRK / SKAM
  • © NRK / SKAM
  • © NRK / SKAM
  • © NRK / SKAM