31
×
Frøken Frimans krig, artikel

Virkelighedens Frøken Friman og Svenske Hem

Skrevet d. 19 december 2016 af Stine Hamann Pedersen

© SVT/FRÖKEN FRIMANDS KRIG

Serien om den fiktive kvindelige pioner, Dagmar Friman, er blevet en sand juletradition på SVT. Men den kampberedte kvindeforkæmper er ikke grebet ud af den tynde luft.
Serien bygger nemlig på virkelige historier om 1900-tallets kvindelige svenske pionerer.

Det er nu på tredje sæson, at Frøken Friman løber over skærmen i julen på SVT. Seertallene på seriens tidligere sæsoner fortæller en tydelig historie, men seriens karakterer udspringer da heller ikke af en spidsfindig manuskriptforfatteres sjove idéer. Serien bygger nemlig på virkelige historier om 1900-tallets kvindelige svenske pionerer, der kæmpede for ligestilling og ligeret i datidens svenske samfund.

Anna Whitlock og dagligvarerne

Virkelighedens pendant til seriens populære hovedperson, Dagmar Friman, hed Anna Whitlock, og hendes historie var måske gået i glemmebogen, hvis ikke det var for Frøken Friman og hendes stridbare veninder.

Historien om Anna Whitlock startede ganske uskyldigt: I begyndelsen af sidste århundrede blev en flok kvinder nemlig godt trætte af at se sig nødsaget til at købe dyre og usle fødevarer i Stockholms kolonialforretninger. Derfor besluttede de, med Anna Whitlock ved roret, at oprette et kooperativ for kvinder med det ene mål for øje at åbne deres egen købmand, hvor de kunne stole på varernes kvalitet. Det, som startede som en lille købmandsdrøm, udviklede sig til en mindre revolution for de ambitiøse kvinder.

Frøken Frimans krig, artikel

©SVT/Fröken Frimans krig

Modstand og opstand

Kvindernes initiativ vakte opsigt i aviserne, og inden længe begyndte kvinder landet over at meddele deres støtte til projektet. En af de første, som meldte sig på banen, var forfatterinden Selma Lagerlöf.

Men foreningen mødte også betydelig modstand fra de allerede etablerede handlende, som næsten formåede at arrangere en total boykot af projektet. Her havde man intet ønske om yderligere konkurrence fra en ”flok damer” med fine fornemmelser og arbejdsiver. Trods de massive protester lykkedes det Anna Whitlock og hendes støtter at åbne deres første butik den 8. november 1905 – og blot 10 år efter havde kvinderne åbnet 5 butikker under andelsselskabet Svenske Hem.

Frøken Frimans krig, artikel

©SVT/Fröken Frimans krig

I glemmebogen og tilbage igen

Men Svenske Hem var mere end en købmand med gode råvarer. Kvinderne udgav også en lille avis, som er kendt som Sveriges første forbrugermagasin, ligesom de underviste i moderne madlavning, afviklede kurser i medborgskab og lejede elektriske støvsugere ud.

I 1916 var det dog slut for Svenske Hem. Efter mange diskussioner i den daværende bestyrelse, blev kæden opkøbt af en større detailhandel. Tre år senere havde alle Svenske Hem butikkerne ændret navn eller var blevet lukket ned, og kvindernes pionerarbejde forsvandt ud af folkets bevidsthed indtil 2013, da ’Frøken Frimans krig’ fik premiere på SVT.

Nu sender SVT 3. sæson af Frøken Frimans krig, og det stormer mere end nogensinde omkring de passionerede kvinder. Denne gang forsvarer de en ung kvinde, der beskyldes for at drive prostitution, men ikke alle er enige om, hvorvidt det er et spørgsmål Svenske Hem bør have på dagsordenen.

Frøken Frimans krig (sæson 3) trailer:

 

Tredje sæson af ”Frøken Frimans krig” har premiere d. 25. december kl. 21.00 på SVT1 og sendes med danske undertekster.

Kan du ikke få nok af historierne om 1900-tallets kvindeforkæmpere, kan du også se dokumentaren ’Kvinderne på Frøken Frimans tid’, som sendes i to dele på SVT1 d. 28. og 30. december, begge dage kl. 18.30 og ligeledes med danske undertekster.

Galleri

  • © SVT/FRÖKEN FRIMANDS KRIG
  • © SVT/FRÖKEN FRIMANDS KRIG
  • © SVT/FRÖKEN FRIMANDS KRIG
  • © SVT/FRÖKEN FRIMANDS KRIG
  • © SVT/FRÖKEN FRIMANDS KRIG
  • © SVT/FRÖKEN FRIMANDS KRIG