31
×
Lars Lerin står sammen med gruppen af funktionsnedsatte og udviklingshæmmede kunstskoleever.

Lerins lærlinge (1:6)

Lerins lärlingar |

© SVT1 / Lerins lärlingar

Premiere

Lerins lærlinge // Trailer

Lars Lerin opretter en kunstskole for en gruppe funktionshæmmede mennesker i Karlstad. Han og deltagerne er nervøse før den første lektion, men isen bliver brudt, når deltagerne maler selvportrætter.

Medvirkende

Lars Lerin Vært

Programbeskrivelse

Efter to sæsoner med seerfavoritten ’Venlige Lars Lerin’, var tiden nu kommet til, at maler og forfatter Lars Lerin skulle kaster sig over et nyt projekt.

Så i efteråret 2017 afholdt han over to måneder en kunstskole for udviklingshæmmede. Det er en kreativ, underholdende og livsbekræftende rejse, som tv-seerne nu får indblik i denne dokumentarserie.

I alt 25 deltagere deltog i kunstkurset, men vi følger 13 deltagere i dokumentarserien. Slutmålet er en stor udstilling og ferniseringsfest på Lerins museum, som indvies af selveste den svenske dronning Silvia.

Leg for legens skyld

Kunstskolen er en naturlig forlængelse af Lerins engagement i mennesker med funktionsnedsættelser. Han har lavet en lignende udstilling for fire år siden og fik på baggrund af den en pris af FUB, interesseorganisationen for udviklingshæmmede i Sverige.

Selv har han en meget klart budskab med kunstskolen: ”Jeg håber, at ’Lerins lærlinge’ kan bidrage til at ændre det folkelige syn på, hvordan det er at leve med funktionsnedsættelse i Sverige i dag.”

Galleri

  • © SVT
  • © SVT
  • © SVT
  • © SVT
  • © SVT
  • © SVT
  • © SVT
  • © SVT

Men det er ikke kun folkesynet på udviklingshæmmede, som Lerin vil ændre. Lerin håber nemlig at kunne rokke ved en anden, meget aktuel debat.

”Jeg tror, at serien kan give seerne et andet perspektiv på tilværelsen i de her tider med produktivitet, præstation og karakterræs. Vi har glemt at lege for legens skyld.”

Knuselskelige karakterer og farve til tilværelsen

Som vi allerede ved fra dansk-tv med det folkekære makkerpar Morten og Peter, kan det dokumentariske møde med de funktionsnedsattes ligefremme facon og oprigtige livsglæde være smittende og enormt rørende. Og det er så sandelig også tilfældet i ’Lerins lærlinge’.

Her møder vi bl.a. Jessica, som har delfiner som sit favoritmotiv og som ser kunsten som en kontrast til al elendigheden i verden. Vi stifter også bekendtskab med opfinderen Dennis, som gerne vil være virksomhedsleder og håber på at kunne gøre verden til et bedre sted. For ikke at forglemme Malin, som siger: ”Hvorfor skal man blende ind? Man behøver ikke at være som alle andre. Jeg er anderledes, og det er jeg meget stolt af.”

Én ting har de til fælles, siger Lerin: ”Deres malerier kommer direkte fra hjertet.” Der er livslektioner i hobetal til det hektiske, moderne folk og stor sandsynlighed for noget farve til de grå sider af tilværelsen!