rtl-logo 31
×
Nora

Aalborg Teater opfører igen Ibsens ’Et Dukkehjem’

Skrevet d. 4 oktober 2019 af Morten Rohde

© AALBORG TEATER, ET DUKKEHJEM. FOTO: ALLAN TOFT

Da Aalborg Teater i foråret opførte Henrik Ibsens ’Et Dukkehjem’ blev billetterne revet væk. Opmærksomheden var også stor omkring 2018-filmatiseringen af Pontoppidans ’Lykke-Per’. Interessen for de gamle klassikere viser parallellerne mellem nu og da.

I marts og april var anmelderne ovenud begejstrede for opsætningen af Henrik Ibsens ’Et Dukkehjem’ på Aalborg Teater, hvor stykket fra slutningen af 1800-tallet gang på gang blev opført for udsolgte sale.

Den moderne fortolkning af stykket modtog seks stjerner fra flere sider og er en del af en øget opmærksomhed mod et teater, der melder, at 18/19-sæsonen har været den mest succesfulde i 10 år.

En del af succesen kan tillægges dramaturgen Jens Christian Lauenstein Leds modernisering af stykket samt teaterdirektøren, den norske instruktør Hans Henriksen, der er instruktør på 'Et Dukkehjem', og som tidligere har haft succes med Ludvig Holbergs ’Jeppe på Bjerget’ og dramatiseringen af Jakob Ejersbos bog ’Nordkraft’.
Men den øgede interesse for de klassiske værker fra slutningen af det 19. århundrede vidner også om nogle ligheder mellem samfundets udvikling dengang og i dag.

Handlingen er den samme, men karaktererne nutidige

Når ’Et Dukkehjem’ spiller på Store Scene i Aalborg, ligner scenografien et billede fra en af de dyrere indretninger i boligmagasinet Bo Bedre. Man kan ikke fornemme, at det stykke, man skal til at se, blev skrevet for 140 år siden.

Stykkets to hovedpersoner Torvald Helmer (Ferdinand Falsen Hiis) og hans hustru Nora (Nanna Skaarup Voss) er også konstruerede nutidsmennesker.

AALBORG TEATER, ET DUKKEHJEM. FOTO: ALLAN TOFT

Torvald tjekker e-mails på sin smartphone, mens Nora er blogger og influencer. Mere 2019 bliver det næppe.

Men stykkets handling er der ikke pillet synderligt ved:

Den nu succesfulde Torvald, der er blevet forfremmet i Aktiebanken, led for år tilbage et knæk og måtte trække sig fra arbejdet for en stund.

Dette fik hustruen Nora til at optage et lån i falsk navn, for at familien kunne fortsætte deres høje levestandard.

Men til Torvald havde hun sagt, at pengene kom fra hendes afdøde far, og stykket er centreret om Noras forsøg på at holde den hemmelige gæld skjult for Torvald og om et par, der finder ud af, at de ikke deler samme værdier.

Noras kvaler med situationen ender ud i et opgør med det problematiske forhold i den lille familie, og der bliver gjort op med Noras position som blot en ’dukke’ i hjemmet.

Skuespilleren bag rollen som Nora, Nanna Skaarup Voss, udtaler i et interview om stykket: ”hvad er det moderne par, hvad er den moderne kvinde?”.

Hvad er det, Ibsen kan sige om nutiden?

For at forstå hvordan et 140-årgammelt skuespil kan være den perfekte skitse for nutidens problemer, må vi vende os mod de samfundsomvæltninger, som Ibsen skriver sig ind i.

Da det udkom satte ’Et Dukkehjem’ i høj grad spørgsmålstegn ved rollefordelingen i hjemmet og kønnenes hierarki.

En kvindes status var afgrænset af sin mands position i samfundet, og kvinder havde ikke mange muligheder for selv at definere, hvem de var eller ville være.

Men dette gør dog ikke manden til skurken i Aalborg Teaters version.

Der kan ikke herske tvivl om, at Nora fremstillet som influencer og blogger er en kommentar til nutidens selviscenesættelse.

AALBORG TEATER, ET DUKKEHJEM. FOTO: ALLAN TOFT

I dag er sociale medier et stort samtaleemne, og fokus er især på, hvordan de konstant gør os opmærksomme på, hvordan alle andre lever.

Mange føler, at de skal leve op til det, de ser på sociale medier, og derfor kan man se Noras position som blogger og influencer som en af grundene til, at hun føler sig nødsaget til at optage et lån – hun vil holde trit med den levestandard, hun ser på sociale medier, i denne moderne udgave af stykket.

Datidens litteratur taler stadig til os

Parallellerne mellem nutidens og datidens selvrealisering er et gengående element i forskellige udgivelser disse år.

Henrik Pontoppidans ’Lykke-Per’, der i 2018 blev filmatiseret og blev et stort samtaleemne, er en dannelsesroman, der netop handler et menneskes ønske om selvrealisering.

Her er det den ivrige Per, jysk præstesøn og af fattige kår, der vil blive noget stort.

Han vil til København, og han har store visioner for sin fremtid og for Jylland. Han må dog i sidste ende sande, at lykken er et helt andet sted, end han havde regnet med, og Per flytter tilbage til Jylland til en stille men lykkelig tilværelse.

FOTO: GYLDENDAL. Simon Lilholt - Imperiet

Både ’Et Dukkehjem’ og ’Lykke-Per’ er skrevet midt i industrialiseringen af Danmark og i årene op til store sociale samfundsomvæltninger som indførelsen af kvinders valgret og et større fokus på socialt ligeværd og lige vilkår.

Man fornemmer måske i dag en vis lighed mellem det, der fandt sted i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, og derfor kan vi spejle os i de samme problemstillinger, som man diskuterede dengang.

Vi har set en digital revolution de senere år, hvis nærmeste modstykke er den industrielle revolution, der omdannede hele samfundsgrundlaget i det 19. århundrede.

Ligeledes har der været en ophedet debat om ligestilling, hvilket også har skabt en del medieopmærksomhed og en udveksling af meget modsatrettede synspunkter.

Når vi ser lighederne mellem tidligere tiders strømninger og samfundstendenserne i dag, udvider det vores selvforståelse, og fortællingerne om Per og om Nora, der begge er produkter af deres samtid, kan udvide vores perspektiv på, hvordan både nutiden og datiden har formet os som mennesker.

Masser af nordiske dramaer på Aalborg Teater

Her på NabolandsKanalerne påskønner vi den store interesse for historisk litteratur, og vi omfavner, hvordan de store forfattere fra fortiden fortsat får lov at være platform for nutidens samfundsdebatter. Ofte vidner forfatternes ophav nemlig også om en fælles historie med vores nabolande.

Både Pontoppidan og Ibsen er norske forfattere, men producerede på et skriftsprog, der på deres tid var næsten identisk på norsk og dansk.

Også samfundets indretning og de omvæltninger, der skete, og som sker i dag, er meget de samme i Danmark og i vores nabolande.

Derfor kan vi kun anbefale Aalborg Teaters ’Et Dukkehjem’. Forestillingen spiller på Store Scene på Aalborg Teater 8.-12. oktober 2019 og igen 3.-8. marts 2020.

AALBORG TEATER, ET DUKKEHJEM. FOTO: ALLAN TOFT

Er man til flere opsætninger af nabolandslitteratur, kan man på Store Scene i den kommende tid også se Astrid Lindgrens ’Ronja Røverdatter d. 15.-19. oktober, Brødrene Grimms ’Hans og Grete’ fra 23. januar til 14. marts 2020.

Og på teatres mindre scener opføres nogle af de bedste skuespil fra vores nabolande. Ingmar Bergmans ’Persona’ spiller d. 14.-19. oktober og Johann Wolfgang von Goethes ’Den unge Werthers lidelser’ d. 7. november til 6. december. 

Det er kanonisk nabolandskultur, der spænder over tid, aldre og grænser.