31
×
Der er dekadent fest i Berlin!

’Babylon Berlin’ er den dyreste ikke-engelsksprogede serie nogensinde

Skrevet d. 1 oktober 2018 af Sebastian Sharif

Se med!

De første tre afsnit har premiere søndag d. 30. september 20:15.

Men allerede torsdag d. 4. oktober, samme tid, kommer tre nye afsnit.

Dernæst, fra torsdag d. 11. oktober, sendes to afsnit ad gangen hver torsdag kl. 20:15.

Med et budget på 300 millioner er ’Babylon Berlin’ den dyreste ikke-engelsksprogede serie nogensinde produceret. Det afspejler sig i kvaliteten: Den er både blev kaldt uhyggeligt autentisk og en af de bedste tyske serier nogensinde. Bliv klogere på serien, der kører på ARD lige nu.

Det store historiske krimidrama ’Babylon Berlin’ løber hen over skærmen i disse dage.

Serien er baseret på Volker Kutschers bestseller-romanserien om kriminalassistent Gereon Rath, som udspiller sig i Berlin i mellemkrigstiden. 

Foto © ARD

Serien er den dyreste ikke-engelsksprogede serie nogensinde produceret med et budget på 300 millioner.

Det astronomiske budget har givet pote: Serien har allerede gået sin sejrsgang verden over og er blevet kaldt en af de bedste tyske tv-serier nogensinde.

Weimar-republikken i opbrud

Berlin i foråret 1929: En by i opbrud. Økonomien, kulturen, politik og den kriminelle underverden - alting er under omfattende forandring.

Spekulation og inflation tærer hårdt på fundamentet af den stadig unge Weimar Republik. Voksende fattigdom og arbejdsløshed over alt står i stærk kontrast til overfloden i Berlins natteliv, der sprudler af kreativ energi. 

Foto © ARD

Vi møder Gereon Rath, en ung kriminalassistent fra Köln, som bliver overført til Berlin for at efterforske en kriminalsag; en sag, der involverer en pornoring, som den berlinske mafia står bag.

Det ligner umiddelbart en almindelig afpresningssag, men det viser sig hurtigt, at skandalen stikkere dybere end som så. Sagen kommer til at ændre livet for Gereon og hans nærmeste. 

Foto © ARD

Sammen med stenografen Charlotte Ritter og sin partner Bruno Wolter, dykker Gereon ned i en underverden af korruption, stoffer og våbenhandel, hvor man ikke kan vide sig sikker på, hvem der er ven, og hvem der er fjende. 

Se med

ARD sender hele tre-afsnit på én gang søndag d. 30. september og torsdag fra 4. oktober. Dernæst sendes to afsnit ad gangen hver torsdag kl. 20:15.  En god anledning til at blive opslugt af det storslåede, autentisk historiske univers! 

​Se med! Du kan altid læse om de seneste afsnit her på Nabolandskanalerne.