rtl-logo 31
×
Kristoffer Hivju

Bragende spændingsdrama om identitet, valg og konsekvenser

Skrevet d. 21 oktober 2019 af Rikke Heegaard Steen

NRK har premiere på den længe ventede dramaserie TWIN, hvor verdensberømte Kristofer Hivju spiller hele to hovedroller. Der er høje forventninger til tvillingedramaet, som allerede har høstet stor international anderkendelse. Det handler om identitet, svære valg og store konsekvenser.

Hvem er vi, og hvad gør os til dem, vi er? Fra tid til anden drømmer vi nok alle sammen om at være i stand til at ændre identitet og være en anden, end vi er. I NRK’s nye TWIN bliver dette emne sat helt på spidsen.

’TWIN’ handler om et tvillingepar, som på ydersiden ligner hinanden på en prik, men på indersiden er som dag og nat. En fatal hændelse betyder, at den ene tvilling dør, og den anden må overtage hans identitet.


FOTO: NRK
Serien er et spændene tag på et klassisk plot om identitetsskifte men skaberne har ønsket at lave et bud på en mere dyb og dragende serie, hvor død og sorg får lov at fylde. 

På trods af det umiddelbare rå og brutale plot kan vi samtidig forvente en fortælling, der rummer livsbekræftende brudstykker fra hverdagen. Seriens skabere belyser nemlig også de hverdagslige problemer, som opstår, når man pludselig bliver revet ud af sit eget liv og tvunget til at ovetage en andens.

Med TWIN kan du kan lade dig drage og samtidig få de helt store følelser i spil. 

FOTO: NRK

Norsk verdensstjerne

TWIN’s midtpunkt, Kristofer Hivju, spiller ikke blot én, men hele to af seriens hovedroller. Han er blevet udsat for en stor og spændende udfordring i at spille to identiske tvillinger med så forskellige personligheder.
 
For Hiviju er det en gammel drøm, der endelig går i opfyldelse. Han har altid været fascineret af tvillinger som fænomen, og nu har han fået lov til at spille begge parter i et tvillingepar.

Ombytning af identitet ses jo ofte i amerikanske komedier. Så vi besluttede at tage denne lidt komiske præmis helt alvorligt” fortæller Hiviju i et interview til NabolandsKanalerne.  

FOTO: NRK

Hivju er blevet verdenskendt for sin rolle i den amerikanske fantasyserie ’Game of Thrones’. Her spiller han overfor store internationale filmstjerner, men også danske berømtheder som Nikolaj Coster-Waldau og Pilou Asbæk.

Tårnhøje forventninger

TWIN adskiller sig fra de fleste andre spændingsdramaserier, hvor man ofte følger flere spor og karakterer. I TWIN er det den enkle, stærke og tætte fortælling om to brødre i Lofoten, der er i fokus.

Udover verdensberømte Hiviju er resten af castet også blandt Skandinaviens mest prominente. Overfor Hiviju spiller Rebekka Nystabakk, som kendes fra norske Ole Giævers ’Mod naturen’.

Og så er den folkekære SKAM-stjerne Marlon Langeland tilbage på NRK i rollen som den unge surfer Lukas.


FOTO: NRK
TWIN er med sin højprofilerede rollebesætning en af de nordiske spændingsdrevne dramaserier, der knyttes størst forventninger til. Vi kan som seere forvente fantastiske billeder fra naturskønne Nordnorge og en historie, som både begejstrer og bevæger.

Naturens ubarmhjertige fængsel

Serien er nemlig optaget i det maleriske Lofoten, og scenariet passer perfekt til seriens temaer. Den rå natur og det skiftende vejr er en del af fortællingen, og det er ikke tilfældigt. Den brutale og omskiftelige natur afspejler de store personlige forandringer, som seriens karakterer gennemgår.

Hiviju beskriver bjergene i området som et råt og ubarmhjertigt fængsel – og netop dette billede danner rammen de to tvillingers fortælling: ”Lotofen er et fantastisk spektakulært sted med høje fjelde og havet. Fjeldene skulle være en slags ramme omkring disse mennesker. På en måde er alle i fængsel” siger Hiviju.

FOTO: NRK

International anerkendelse

Ifølge NRK’s dramachef, Ivar Køhn, står TWIN som en af de absolut bedste norske serier i lang tid. Med TWIN mener han, at Norge har sat sit helt eget præg på den internationale dramafront.

Og det har han muligvis helt ret i. TWIN blev nemlig solgt til BBC langt tid før tv-premieren i Norge. Derudover skal serien også vises på Tysklands største tv-kanal, ARD, som også co-producerer serien sammen med NRK og Nordisk Film.

Serien har altså allerede vakt stor international opmærksomhed både på filmfestivaler som Series Mania i Frankrig og er indtil nu solgt til over 40 lande, hvor USA, Australien og New Zealand er iblandt.