rtl-logo 31
×
Tiger Girl

De bedste film fra aspirerende tyske instruktører

Skrevet d. 6 juni 2019 af Morten Rohde

© FOTO: ARD

FilmDebüt im Ersten vender tilbage, og også denne sommer får du altså muligheden for at se prisvindende produktioner skabt af den tyske scenes fremtidige instruktører.
 
Titlerne er alle fra de senere år og har taget nomineringer og priser på nationale filmfestivaler og flere også på de internationale Cannes og Sundance-filmfestivaler. Der er altså spænding og dragende historer i sigte i denne sommers række af dramaer, thrillere og biografiske spillefilm.

De første film i rækken byder på ikke bare flere, men også mere forskelligartede kvindelige hovedroller, der må kæmpe i deres egen verden som enten ener eller unikum.

Bestselleren ’Karos mange mangler’ bliver til film

I første film følger vi den unge kvinde Karo i en kamp mod sig selv.

De nervøse sammenbrud og utålmodigheden giver problemer med både kæreste, job og venner, og Karo starter i terapi. Men hvordan skal hun nogensinde vinde en kamp, hvor hun selv er fjenden?

Foto: ARD

Filmen er baseret på bestselleren af Sarah Kuttner, og instruktøren Laura Lackman har med denne film ville skabe et levende indblik i et menneskes kamp mod sig selv. Lackmans intention var at skabe en film, hvor skuespillerne styrer kameraet og ikke den anden vej rundt.

’Karos mange mangler’ vises d. 11. juni kl. 22.45.

Ungdomstalentet Helene Hegemans film om teenageårenes grænsesøgende natur

Allerede som 14-årig skrev Helene Hegemann manuskriptet til filmen ’Torpedo’, som fik premiere i 2008. Den stadig ganske unge instruktørs film ’Axolotl Overkill’ bliver anden visning i rækken af sommerfilm på Das Erste.

I denne Sundance-vindende film følger vi Mifti, der er 16, ligner en på 12 og opfører sig som en på 35. I livet efter sin mors død er Mifti fanget med en far, der er mere interesseret i kunst end i mennesker, og Mifti bruger sine teenageår på at feste, tage stoffer og på at undgå for meget skolegang.

Mifti er alt, som det de voksne, hun møder, ikke synes at være. De er desperate men fastlåste, hvor Mifti er et sted i livet, hvor man skal finde sig selv i grænserne mellem rigdom og fattigdom, ung og gammel og mellem kønsidentiteter.

’Axolotl Overkill’ vises d. 11. juni kl. 00.50.

Mange flere film i vente hen over sommeren

Er ’Karos mange mangler’ og ’Axolotl Overkill’ ikke nok til at stille din filmtørst, fortsætter rækken af film på Das Erste frem til d. 16. juli.

Fra filmen 'Sommerhäuser'. Vises d. 9. juli kl. 22.45. FOTO ARD

Følg med her på Nabolandskanalerne, hvor vi løbende giver TV-tips til sommerens bedste tyske film.