rtl-logo 31
×
Flag og balloner

Du gamle, du frie - Sveriges nationaldag

Skrevet d. 2 juni 2020 af Rikke Heegaard Steen

Den svenske nationaldag er lige om hjørnet, og i årenes løb har den 6. juni været dagen for flere skelsættende begivenheder i Sveriges historie. Læs om Kalmarunionens opløsning i 1523, den uofficielle nationalsang og om en noget anderledes fejring på Skansen i år.

Vi har netop fejret den norske nationaldag, mens samerne har deres egen nationaldag 6. februar, og Tysklands først kommer til efteråret.

I Danmark fejrer vi Grundlovsdag d. 5. juni, og 6. juni er det altså Sverige og den svenske historie, der skal mindes og hyldes. 

Interview // Sveriges ambassadør i Danmark

Den første svenske konge 

Den 4. november 1520 blev den danske Kong Christian II hyldet og kronet som arvekonge af Sverige. I samme forbindelse henrettede han 82 svenske biskopper, adelige rigsråder og andre adelsmænd på skafottet i Stockholm. Denne begivenhed blev senere kendt som Det Stockholmske Blodbad. 

For kong Christian II var henrettelserne en magtdemonstration og en forhåbning om at lægge låg på en længerevarende konflikt imellem Danmark og Sverige, men blodbadet fik den stik modsatte virkning - herfra var stemningen mellem Danmark og Sverige anspændt, og Kong Christian måtte fratræde tronen allerede året efter. 

Selvom den danske Kong Christian fik mange lig på samvittigheden og efterfølgende mistede tronen, blev den svenske befrielseskrig en begivenhed, der tre år senere 6. juni i 1523 gjorde, at den svenske stormand Gustav Vasa blev hyldet og kronet til konge af et uafhængigt Sverige. I Kong Gustavs tid kom konge indførte han arveretten til tronen og gjorde Sverige fri af det danske overherredømme.

DEt SVENSKE FLAG BEGYNDTE MAN AT FEJRE FRA 1916, MEN DET VIDES IKKE, OM MAN ALLEREDE DENGANG SANG 'DU FRIE, DU GAMLE. FOTO: PIXABAY

Det er dog ikke alle svenskere, der i dag forbinder nationaldagen med bruddet med danskerne. Siden er der nemlig sket en hel del på præcist samme dato.

Du gamle, du frie

I 1916 blev d. 6. juni datoen, hvor svenskerne begyndte at holde national flagdag og hylde deres blå og gule flag. 

Noget der til gengæld ikke er blevet sat en dato på, er hvornår den svenske nationalsang for første gang blev sunget i en national anledning.  

I vores danske Højskolesangbog findes et helt afsnit, hvor nordiske sange er samlet. Én af de sange er den svenske nationalsang ’Du gamle, du frie’ som er skrevet af oldtidsforsker og folkemindesamler Richard Dybeck i d. 18. november 1844. 

Dybeck deltog i et arrangement med nordisk folkemusik i Stockholm og spillede sangen for de øvrige deltagende. Melodien er en svensk folkemelodi og teksten er en hyldest til Sverige om dengang landet blev frit og fra de store dage i svensk fortid. 

Officielle fejringer 

Det svenske folk hopper ikke ligeså velvilligt i deres nationaldragt, som nordmændene gør. De samler sig heller ikke i optog i de svenske gader. 

I et nutidigt perspektiv mindes svenskerne de skelsættende begivenheder med hygge, afslapning og god stemning. Nationaldagen er blevet et symbol på og en fejring af svenske værdier, mangfoldighed og demokrati. 

Der er tradition for, at officielle steder som Skansen og Frilandsmuseet i Stockholm holder arrangementer, der som regel også transmitteres.

En stor og tilbagevendende tradition i Sverige er netop nationaldagsfesten på Skansen, hvor scenen fyldes med god musik, og børnene er klædt i folkedragt. Den svenske Kong Gustav og Dronning Silvia er også tilstede. 

Under dette års corona-venlige nationaldag spiller blandt andet Mando Diao på scenen på Skansen. foto: svt

Corona-venlig fejring 

I år kommer nationaldagsfejringen på Skansen dog til at forløbe lidt anderledes end de mange forgående år.

Grundet corona-situationen har den svenske regering besluttet, at offentlige sammenkomster på med mere end 50 personer er forbudt. Derfor vil der i år ikke blive afholdt noget offentligt arrangement på Skansen.

Skansen på SVT

På trods af at den lange tradition med folkefest på Skansen i år bliver afholdt som et lukket arrangement, kan vi stadig føle stemingen fra fejringen hjemme fra stuerne.

SVT sender nemlig direkte fra Skansen med musik fra aktuelle kunstnere og taler af bl.a. den svenske statsminister, og mon ikke ’Du gamle, du frie’ også bliver sunget i fælleskab. 

Læs om nationaldag på Skansen i dette tv-tip.