31
×
Bankrøver omringet af pressen

’GLADBECK’ efterlader en klump i halsen

Skrevet d. 1 marts 2018 af Eda Agzigüzel

© ARD / GLADBECK

Den 7. marts har den tyske instruktør Kilian Riedhofs tv-drama ’GLADBECK’ premiere på ARD. Her følger vi to gangstere, Hans-Jürgens Rösner og Dieter Degowski, der begår et spektakulært bankrøveri hvor det lykkes dem at flygte med 300.000 DM og to gidsler ad de tyske motorveje. De brutale bankrøvere gør det klart, at selv minimal modstand fra politiet, kan koste de uskyldige mennesker livet.

’GLADBECK’ er en dramafortælling, baseret på den sande historie om 54 hårrejsende timer, der chokerede hele Tyskland. 

Et ægte drama i realtid

Den idylske by Gladbeck er stille en tidlig morgen i 1988. Borgerne er, sammen med solen, først lige ved at stå op, og alt tyder på fryd og gammen i den østtyske by. Men under den idylliske overflade, er der ved at ske noget usædvanligt i Gladbeck. Noget der, selv 30 år efter, har sat dybe spor i befolkningen, og noget de fleste stadig i dag vil karakterisere som et bizart drama. 

Tirsdag morgen den 16. august røver to maskerede mænd, Hans-Jürgen Rösner og Dieter Degowski, en bankfilial i byen Gladbeck, og begiver sig herefter ud på en farlig flugt ad den tyske autobahn. Med sig har de to gidsler, og dét bekymrer det tyske politi. Rösner og Degowski er nemlig bevæbnede vurderes at være ekstremt farlige.

Man går i natten med en pistol i hånden

©ARD / GLADBECK
Hele episoden bliver dokumenteret på tæt hold af medierne. Eksplosive biljagter, liveinterviews med rædselsslagende gidsler med pistoler for panden og i alt tre dødsfald, bliver omdrejningspunktet for hele den tyske presse, og ikke mindst en tysk befolkning, der både er vidner og deltagere i et ægte drama i realtid.

Et præg på tysk historie

Her 30 år efter, sætter den dramatiske historie stadig spor i den tyske befolkning. Bag filmen, der er delt op i to afsnit af 90 minutter, ligger da også et ønske om at skildre nogle af de problemer, der prægede den tyske samfundsstruktur i 80’erne.

Instruktør, Kilian Riedhof, viser med ’GLADBECK’, hvordan de traumatiske hændelser helt nøjagtigt fandt sted. Men også hvordan de involverede mennesker blev påvirket af Rösner og Degowskis brutalitet, politiets utilgivelige fejltagelser og mediernes umættelige sult efter ”den gode historie”.

Personlige konsekvenser

Det er vigtigt for filmen at skildre de ægte liv, som blev berørt af den absurde menneskejagt, der havde sin begyndelse i byen Gladbeck.

De to dele af filmen bliver derfor efterfulgt af en dokumentar, der sætter fokus på de personlige, og meget individuelle perspektiver fra de mennesker, der blev berørt af Gladbeck-sagen. Derudover kommer dokumentaren også ind på, hvilke spor sådanne traumatiserende oplevelser kan have på en person og ikke mindst på et helt land.

Galleri

  • © ARD / GLADBECK
  • © ARD / GLADBECK
  • © ARD / GLADBECK
  • © ARD / GLADBECK
  • © ARD / GLADBECK