rtl-logo 31
×
Søstre

Jul med stærke følelser og historiske begivenheder på SVT

Skrevet d. 21 december 2018 af Rikke Heegaard Steen

Det er koldt og mørkt udenfor, det er jul, og det er dramatid. Derfor er det oplagt at bruge julens helligdage på at læne sig tilbage og lade sig rive med af SVT’s store dramaserier, som tager os vidt omkring.

Vi skal tilbage i historien, når vi dykker ned i Ingmar Bergmanns produktive år i 1950’ere, vi skal tilbage til 1960’ernes ungdom og til blomstrende begivenheder i et rækkehuskvarter i 1970’ernes Stockholm.

Sommeren der ændrede alt

Selvom der er ikke er meget der minder om sommer lige nu, tager SVT’s dramaserie os med tilbage til en af forrige århundreders mest skælsættende somre.

’Søstre 1968’ er en nemlig en dramaserie i tre episoder, der udspiller under højsommeren i det sagnomspundne år. Vi følger den unge Karin, som er brændende engageret i ligestillingskampen og netop har afsluttet journalisthøjskolen. Da drømmejobbet på Stockholms Dagblad ryger i vasken, pakker hun kufferten og rejser til Ystad, hvor hun har fået et sommerjob på den lokale avis.

Still fra 'Søstre 1968' Foto svt

Bevæbnet med sin skrivemaskine lejer Karin et værelse i en stor villa hos en familie, som ejer både avisen og en række af byens hoteller.

Karin bliver veninder med husets jævnaldrende datter Ingela, hun savner dog stadig sin gamle veninde Lotti, som netop er sprunget ud som kunstner hjemme i Stockholm, hvor Karin også har kæresten Jamie.

Tidligere har de tre stockholmere Karin, Lotti og Jamie ikke kunnet forestille sig en hverdag uden hinanden. Men under den varme sommer i det nye Ystad, er der pludselig meget der tyder på, at Karin lettere end forventet kan finde sig til rette i den nye tilværelse. Spørgsmålet er bare, hvordan hun kan forene fortiden med fremtiden?

Det bliver en kamp mellem to verdener, mellem gammelt og nyt, både i samfundet og i Karins personlige liv. Det bliver en sommer, som Karin aldrig vil glemme.

Se første afsnit af 'Søstre 1968' den 25. december kl. 21.00 på SVT1, med danske undertekster.
2. afsnit sendes den 27. december kl. 21.00.
3. afsnit sendes den 28. december kl. 21.00.

Still fra 'Søstre 1968'​ foto: svt

Tæt på svensk films fyrtårn

Alt hvad du måtte ønske at vide om svensk films fyrtårn, kan du nu få svar på i dokumentaren ’Bergman – et liv i fire akter’, som også har premiere på SVT mellem jul og nytår.

Ingmar Bergman er en af de mest berømte, mangesidede og produktive kunstnere nogensinde. Men han var også en person med mange, alsidige og ukendte karaktertræk.

I gennem fire afsnit følger vi Ingmar Bergmanns liv, fra barndommens første famlende filmforsøg og til hans tid som en af de helt store svenske kulturpersonligheder.

INGMAR BERGMANN FOTO: SVT

Vi oplever hans mest produktive år 1957, hvor både ’Det syvende segl’ og ’Ved vejs ende’ havde premiere. På det tidspunkt hvor Bergman når toppen i sit liv, omtales han som ’Bergman-giganten’, og folk valfarter til Stockholm for at tilbede mesteren.

Sidst i sin karriere, er Bergmann tilbage på det Stockholmske teater Dramaten efter en tid i Tyskland. Han er en af de mest storslåede mennesker i svensk kultur. Han fortsætter med at producere kunstneriske mesterværker, herunder ’Fanny og Alexander’.

Dokumentaren har premiere den 26. december kl. 20.00 på SVT1, med danske undertekster.
2. afsnit sendes den 27. december kl. 20.00.
3. afsnit sendes den 2. januar kl. 20.00.
4. afsnit sendes den 3. januar kl. 20.00.

Skønhed og skrøbelighed

Som om det ikke var nok, så forkæler SVT os med endnu en dramaserie, nemlig Jonas Gardells nye serie ’De dage hvor blomsterne blomstrer’. Gardell er tidligere kendt som manden bag successerien, ’Tør aldrig tårer bort uden handsker’, så der er god grund til at have høje forventninger.

I ’De dage hvor blomsterne blomstrer’, følger vi vennerne Erik, Mikael og Benny, som vokser op i et rækkehuskvarter i en stockholmsk forstad, fra slutningen af 1970’erne og frem til starten af det nye årtusinde.

still fra 'de dage som blomsterne blomstre' FOTO: SVT

Deres familier Munksås, Törnblad og Elofsson er naboer og ved første øjekast er alle gode venner, men bag facaderne gemmer sig smerte, sorg og skam. Vi får indblik i begivenheder i familiernes liv, som får smertefulde konsekvenser både nu og langt ude i fremtiden.

Mikael er sammen med sin mor Anita, tvunget til at tage sig af sin storebror Thorbjörn, der har kæmpet med misbrug og afhængighed i teenageårene og igen og igen har bragt skam over familien.

Benny uddanner sig til dramatiker og bruger flittigt hændelser fra sin opvækst i sine værker. Nu retter han projektørlyset mod sin egen familie.

still fra 'de dage som blomsterne blomstre' FOTO: SVT

Eriks bedstefar var en af de jøder, som flygtede fra Estland til Sverige i løbet af 1930’erne. Nu hvor Erik selv skal til at stifte en familie, vokser hans interesse for sin jødiske baggrund, og han tager sin kone med til Estland, for at møde en slægtning, han aldrig tidligere har mødt.

’De dage hvor blomsterne blomstrer’ handler om, hvordan vi tror, at vi har kontrol over vores liv, mens vi i virkeligheden ingen kontrol har. Det er en serien om tilværelsens skønhed og skrøbelighed, og om hvor vigtigt det er at tage vare på de dage vi har under solen – de dag hvor blomsterne blomstrer.

Serien har premiere den 1. januar kl. 21.00 på SVT1 og sendes med danske undertekster.
2. afsnit sendes den 4. januar kl. 21.00.
3. afsnit sendes den 7. januar kl. 21.00.