rtl-logo 31
×
drama, serie, kudamm 63, pigerne fra berlin, zdf, tv

Ku'damm og virkelighedens '63

Skrevet d. 19 marts 2021 af Morten Rohde

© FOTO: ZDF/KU'DAMM 63

I en ny sæson af den populære Ku’damm-serie følger vi tre søstres fortsatte kamp mod den historiske periode, de lever i. Hvor første og anden sæson var en opsætning af årene 1956 og 1959 set med familien Schöllacks briller, tager ’Ku’damm 63’, som navnet antyder, udgangspunkt i det historiske år 1963. I dramaserien er det et år med store omrokeringer i Schöllack-søstrenes liv, og det er næppe tilfældigt, at denne sæson foregår i netop 1963.

Om end den nye sæson 63 af Ku'damm-serien indledes med julefred i et Tyskland, der er begyndt at se fremad efter mange år med selvransagelse, varsler et nyt år atter store sociale omvæltninger på flere kanter.

Familien Schöllack, der ganske vist har fundet sammen i berlinerlejligheden til jul,  lever ikke desto mindre med konsekvenserne af fortidens svære beslutninger og med samtidens hårde domme over enhver udskejelse fra samfundets normer.

FOTO: ZDF/KU'DAMM 63

Mens den yngste søster, Eva, slås med ideen om at skulle lade sig skille, er Monika i fuld sving med at etablere sig som sangskriver i et årti, der om noget kommer til at sprænge den etablerede musikscene.

Ældste søster Helga skal til at genopfinde sig selv, efter hun har fået indsigt i sin mands dobbeltliv og homoseksuelle deviationer, mens moren Caterina viser en selvmodsigende side af sit ellers konservativt anlagte livssyn.

Med andre ord er et nyt år om hjørnet, og igen i denne nye sæson viser ’Ku’damm’ på bedste dramatiske vis, hvordan verden så ud i 60’ernes Tyskland – og i store dele af den vestlige verden for den sags skyld.

I en række interviews, all4radio har lavet for ZDF, har skuespillerne bag seriens fire hovedroller givet deres mening til kende om det historiske sceneri, de har været med til at opsætte.

Jeg modtager stadig beskeder fra folk, der fortæller mig, at de nu har set ’Ku’damm’ og slet ikke kan forstå at den kommer fra Tyskland. Jo. Vi kan også lave den slags. - Maria Ehrich (Helga Schöllack)

Selv om serien er et fiktivt drama, er virkeligheden allestedsværende, og når skuespillerne selv lægger enormt meget vægt i de udfordringer, deres karakterer kæmper med, er det, fordi det er kampe, der er udsprunget af det historiske år ’63, hvor byggestenene blev lagt til studenteroprøret, og verden deltes i fløje, stormagter og meninger, mens den gamle verdens værdier langsomt begyndte at krakelere.

FOTO: ZDF/KU'DAMM 63

Kommerciel pop, Beatles og Bob

Jeg havde en hel Spotifyliste lavet til at få os i den rigtige stemning til ’Ku'damm’, for eksempel Trude Herrs ’Ich will keine Schokolade’. – Sonja Gerhardt (Monika Schöllack)

Musikken har været et gengående omdrejningspunkt i serien, og her er det Monika Schöllack spillet af den 31-årige Sonja Gerhardt, der er seriens nytænkende tonekunstner af sjæl.

I denne tredje sæson skal vi se en Monika, der bliver noget ved musikken, og som det anes ud fra Gerhardts anekdote om Trude Herr, er det i poppens univers.

FOTO: ZDF/KU'DAMM 63

Monika forsøger sig nemlig som sangskriver i det i ’63 stadig unge koncept Eurovision Melodigrandprix.

I de historiske 60’ere skete der ting og sager på musikscenen i Europa og i det resterende Vesten. Mens Eurovision havde vokset sig stort, og man samtidig var begyndt at se flere og flere kommercielle musikgrupper, havde også rock n’ roll-scenen vokset sig stor i løbet af 50’erne.

60’erne blev et årti med nyskabelser, som vi i dag kan se tilbage på i form af nytilkomne rock- og popgenrer og senere protestbevægelsens sange og pigtrådsmusikkens storhedstid.

FOTO: ZDF/KU'DAMM 63

I Eurovision-konteksten, som 'Ku'damm 63' iscenesætter, var det i virkelighedens verden faktisk danske Grethe og Jørgen Ingmanns ’Dansevise’, der løb med sejren i 1963 og siden er blevet kanoniseret.

I en anden del af poppens virkelige verden spirede et frø, som senere skulle blive altoverskyggende for tiden. The Beatles udgav nemlig deres debutalbum ’Please Please Me’ i foråret 1963.

Som et forvarsel om den nye tid, 60’erne skulle blive til, blev også Bob Dylans ’Blowing in the Wind’ et stort hit i 1963, året for hans andet album, ’The Freewheelin' Bob Dylan’.

Det er altså denne musiske periode, som ’Ku’damm 63’ også iscenesætter, når Monika Schöllack stiller sig på scenen. En tid med nyskabelser og – for nogen – provokationer i scenekunsten. 

Kvindekamp og ligestilling

Det er en gigantisk beslutning at sige: Vi tager en mor og tre døtre, altså fire kvinder i centrum, og fortæller om dem i 50’erne og 60’erne – hvilket er fantastisk, for så længe siden er det ikke. Især når vi tænker på, hvad kvinder ikke fik lov at gøre dengang, og hvordan de ikke engang fik lov at bevæge sig frit i samfundet. – Claudia Michelsen (Caterina Schöllack)

Noget andet, der blæste i vinden i 60’erne, var spørgsmålene om rettigheder og frigørelse.

Kvindernes position i samfundet og deres muligheder for selv at gå deres egne veje er et centralt tema i Ku’damm-serien.

I de to forgangne sæsoner var kampen mellem traditionelle værdier og ligestilling centreret omkring de tre Schöllack-søstres udfordringer med både deres mænd og deres strikse mor Caterina.

Seneste sæson fandt sted i 1956, og selv om der i virkelighedens 1957 blev implementeret en ligestillingslov i Tyskland, er det mange af de samme oprør mod selve anskuelsen af kvinders ret i samfundet, som vi ser i den nye sæson, der med udgangspunkt i året 1963 viser de sociale mobilitetsproblemer, som eksisterede i starten af 60’erne.

Det, jeg har taget med fra serien, er, at kvinder havde meget få rettigheder på den tid og stadig måtte spørge deres mænd, om de kunne tage arbejde eller få et kørekort. Det vidste jeg faktisk ikke. – Sonja Gerhardt

EVA SCHÖLLACK ER STADIG I EN SKRUETVINGE MED SIN MAND FASSBENDER. FOTO: ZDF/KU'DAMM 63

Kampen for ligestilling var som bekendt ikke et tysk fænomen, men en større international bevægelse, der ønskede at skabe debat om kvindens plads i samfundet.

I Danmark så man også en enorm stigning af kvinder på arbejdsmarkedet i løbet af 60’erne. Samtidig opstod nye bevægelser, der krævede ligeløn og ligeværd for kvinder, og grundstenene til rødstrømpebevægelsen, der fik stor betydning for nutidens ligestillingssyn her i landet, blev lagt med 60'ernes samfundsændringer.

I det store udland var også andre rettighedsbevægelser i march, og i USA var det borgerrettighedsbevægelsen, der krævede ligestilling for sorte amerikanere.

Præsident John F. Kennedy leverer juni 1963 sin ”Civil Rights Address”, i hvilken han taler for en ligeværdig behandling for alle. Det sker, få uger før Martin Luther King foran over 200.000 amerikanere sætter en historisk milepæl for borgerrettighedsbevægelsen med sin ’I have a dream’-tale ved Lincoln Memorial i Washington.

’Ku’damm 63’ giver et spændende indblik i vores fælles forståelse af tiden i midten af det tyvende århundrede. Med de fire kvindelige karakterers hverdag i centrum viser serien dramatikkens bud på tidens sociale bevægelser.

FOTO: ZDF/KU'DAMM 63

Splittende politik og samlende drama

Generelt var 1963 et år med store politiske begivenheder. Ikke langt fra Kurfürstendamm, som er gaden, der har lagt navn til serien, var Berlinmuren opstået årene forinden, og tiden var derfor defineret af både store fremskridt økonomisk og socialt samt tilbageskridt for håbet om en bedre, samlet verden.

Netop omtalte Præsident Kennedy lagde i året 1963 vejen forbi Berlin, hvor han foran rådhuset i Vestberlin proklamerede sin støtte til vestberlinerne med ordene ”Ich bin ein Berliner”. Med andre ord: Amerikanerne ville blive ved med at være beskyttende modpol til Sovjetunionens kommunisme i Østberlin. Ingen tvivl om det!

At samme amerikanske præsident skulle blive myrdet under et møde med sit eget folk få måneder efter, kan ses som symbolet på en tid, hvor mandagens skridt frem blev tirsdagens løb tilbage. Intet var sikkert, og næsten alt kunne synes muligt.

For mens også politiske aftaler som Élysée-aftalen mellem Frankrig og Tyskland satte endelig streg over mange års rivalisering mellem de to europæiske stormagter og vidnede om en ny tid for Europa, satte interne uenigheder på kontinentet demonstranter i gaderne og gav fremdrift for protestbevægelser.

Over påsken i 1963 gik tusindvis af tyskere på gaden i protest mod atomoprustning. Påskemarcherne var egentlig startet i Storbritannien med samme formål, men de bredte sig hurtigt til kontinentet, heriblandt til Danmark, hvor atomspørgsmålet også samlede store grupper mod krigsspørgsmålene og den etablerede verdensmagt.

Den store kunst er, at vi fortæller historie, uden vi bliver prædikende, og det bliver en forelæsning. Hvis man kan gøre det uden at pege fingre, og i stedet fortælle en sanselig historie om hverdagen, mener jeg, det altid vil være den bedste måde at fortælle både unge mennesker og det generelle publikum, hvad der skete dengang, og hvordan det var. – Claudia Michelsen

’Ku’damm 63’ centrerer sig ganske vist ikke om præsidentmord eller politiske aftaler, men viser den menneskelige hverdag i en tid med voldsomme vinde over verdenshistorien.
Derfor giver det mening at anskue serien i det lys, den er skabt.

FOTO: ZDF/KU'DAMM 63

Et en lille flig af historien

Den vestlige verdens historie har ikke fundet sted i et vakuum. Når vi hører om mordet på JFK eller den danske rødstrømpebevægelse, så er vi ved nogle specifikke amerikanske eller danske forhold. Men intet menneske er en ø.

Det, ’Ku’damm 63’ giver med på vejen, er, at man med serien kan forstå de nærmenneskelige bevæggrunde og følelser, som mange af os i dag primært kan gisne om ud fra historiebøgernes renskrevne sider.

’63 er intet anonymt år i vores historie, og det serien så klart heller ikke.

Derfor er der masser af indsigter at tage med for os alle, når Schöllack-familien vender tilbage på skærmen søndag d. 21. marts. 

Mange unge kvinder kom til mig og var meget bevægede over det og følte, at de var blevet underholdt, samtidig med at de havde lært noget. Men også ældre kvinder. Min mor kom hen til mig og sagde ”Gud, nu har jeg endelig forstået noget omkring min egen barndom – endelig forstået min mor. På den måde tror jeg også, det er derfor, den bare ramte en nerve i tiden. Også når den reflekterer i samfundet – hvor er vi i dag, hvordan står mænd og kvinder i forhold til hinanden, hvad skal stadig gøres? - Emilia Schüle (Eva Schöllack) om de tidligere sæsoner

Serien sendes over tre dage, d. 21., 22. og 24. marts, og er derefter tilgængelig i arkiv- eller i streaminguniverser hos flere udbydere.