31
×

Nationaldagen fejres i hele Sàpmi

Skrevet d. 2 februar 2018 af Eda Agzigüzel

© FLICKR/ARTIC COUNSIL

Den nordnorske natur er barsk. Men ligeså farlig som den kan være, ligeså smuk er den. Belagt af en dyne af sne om vinteren, og et uendeligt hav af grønne sletter om sommeren, er denne uspolerede perle et sandt paradis.

Et nyt hjem med nye udfordringer

Med en uofficiel titel som rensdyrhyrder, var den barske, skandinaviske natur et oplagt sted at slå sig ned, for et lille, rodløst nomadefolk som samerne.

I den nordlige del af Norge, Sverige, Finland og det nordvestlige Rusland har den samiske urbefolkning levet som en ukendt etnisk minoritet.  

Omkring 1700-tallet valgte de ovenstående skandinaviske lande også at bosætte sig i området og som resultat overtog de samernes hjemegn. Budskabet fra skandinaverne var klart: Hvis I vil blive her, må I være som os - med alt hvad det indebærer.

Denne kontante udmelding fra nordmændene bliver, fra midten af 1800-tallet op til omkring 1950’erne, begyndelsen på en stram assimilationspolitik, der koster mange generationer af samer forbindelsen til bl.a. deres sprog og kultur.

Den samiske opblomstring

En kold vinterdag i de snebelagte Trondheim, sker der dog noget usædvanligt for det samiske folk.

Et usædvanligt, men ikke desto mindre revolutionerende landsmøde mellem folkefærdet, som har spredt sig på tværs af det nordlige Skandinavien, fandt sted.

Det var det første samiske landsmøde, det blev holdt i Trondheim metodistkirke, og her etablerede det samiske folk deres egen selvstændige stat. En stat bygget på deres egen kultur, sprog og traditioner.

Rensdyrflok

© NRK / Edmund Johannes Grønmo
Langsomt men sikkert, groede den samiske uafhængighed tilbage igennem den tykke sne, og nomadefolkets genopblomstring begyndte således den 6. februar 1917, en vigtig dato for eftertidens historiebøger.  

En fest for alle

Fejringen af nationaldagen er en fest. Nogle traditioner holder ved, som var vi tilbage til den 6. februar 1917, men et væld af nye, underholdende tiltag bliver også skrevet på dagsordenen.

Allerede nogle dage inden festdagen begynder forberedelserne. Skoler samt børnehaver holder diverse temadage for at give den yngre generation et indblik i deres engang glemte, samiske kultur.

Gaderne prydes med et hav af farver fra de nøjsomt broderede nationaldragter, som er en stolt attribut i den samiske kultur. De mange farver repræsenterer det samiske flag, der ligeledes er fast inventar for fejringen af nationaldagen.

Før festlighederne for alvor kan begynde samles størstedelen af samerne den 6. februar, til en gudstjeneste i den lokale kirke. Efterfølgende er der ofte lagt op til aktiviteter som foredrag og koncerter, der underholder og samler det samiske folk på tværs af aldersgrupper og interesser.

En rigtig fest kræver et rigtigt festmåltid

Uanset hvor man befinder sig som samer på denne dag, er der én ting man ikke kommer udenom: Maden.

En rigtig fest består altid af et rigtigt festmåltid – og samernes nationaldag er ingen undtagelse. 

Maden er det sociale samlingspunkt. Her samles voksne som børn, og taler om fælles anliggender. Lige akkurat som de gjorde tilbage 1917 i Trondheim.

Nordnorsk natur

© NRK / Reinflytting minutt for minutt
Når samerne sætter sig om det runde bord, bliver de typisk mødt af traditionelle gryderetter med rensdyrkød som hovedingrediens – et dyr de er kendte for både at avle og spise. Rensdyrkødet symboliserer den kultur og de traditioner samerne har kæmpet for, og er derfor helt essentiel på nationaldagen.

Endelig side om side

I dag har skandinaverne en dyb respekt og anerkendelse for den samiske kultur og selvstændighed. I den norske hovedstad Oslo markeres nationaldagen derfor også, ved at samerne inviteres til frokost på rådhuset.

På den ikoniske rådhustrappe, præcis kl. 9, spredes toner fra den klassiske nationalsang, ’Sámi soga Iávlla’, ud mod hovedstadens befolkede gader. Og til de smukke toner fra rådhusets klokkespil fejrer nordmænd og samer, langt om længe, denne symbolske dag sammen.