rtl-logo 31
×
nye serier 2021, komedie, drama, svt, zdf, tv i aften

Nye coming of age-serier

Skrevet d. 29 juni 2021 af Morten Rohde

© SVT/SVT/ZDF

Vores nabolande har af flere omgange formået at fange også det danske publikum med serier om udvikling, dannelse og rejsen fra barn til voksen. Både norske ’SKAM’ og senere svenske ’Eagles’ fandt vej til de yngre tv-seeres skærme. Så når SVT og ZDF denne sommer bringer en række nye serier og en ny sæson i samme tema, er vi lige ved at tælle 1, 2, tendens!

Tre serier fra Tyskland og Sverige viser, at der stadig er efterspørgsel på dannelses- eller selvudviklingsserierne, bedre kendt under den engelske term coming of age-serier.

’SKAM’ revolutionerede med formatet, mens SVT fulgte med den også succesfulde ’Eagles’ nogle år efter. Og nu følger altså en håndfuld nyheder i samme tema.

I starten af juli kan du på SVT følge en spritny serie om det at blive væltet af kræften og have svært ved at rejse sig igen samt en tredjesæson af ’Festen’, der er en virkelighedsnær fortælling om, hvordan ungdommen kan se ud i et hårdt Malmø.

ZDF følger trop med en samtaleserie, hvor 30 unge mænd beretter om, hvordan det egentlig er at være maskulin, mandlig og alt det modsatte nu til dags.


 

'Festen' - skyggesiden af studentertiden

'Festen' er en dramaserie om syv unges liv i Malmø, hvor loyalitet, venskab og hemmeligheder møder kærlighed, skuffelse og dramatiske opgør.

Serien viser det til tider barske ungdomsliv, hvor alting kan være lige så kaotisk som den rå storby, man lever i:

FESTEN SÆSON 3 HAR PREMIERE 9. JULI. FOTO:  SVT

Sommeren skal til at begynde, men den bliver langt fra, hvad kredsen af Tony, Aasin og Zafirah havde tænkt sig.

Tony sidder i fængsel, mens Aasim desperat forsøger at komme ud af sin kriminelle løbebane ved at prøve at finde et job og bevise for Zafirah, at han har ændret sig. Han opdager dog snart noget om sin fortid, som tvinger ham tilbage.

Passer sendetiden dårligt?

Hvis du er gået glip af et program, kan du hos de fleste tv-udbydere starte programmer forfra i op til syv dage eller finde dem i deres onlinearkiv og se dem, når det passer dig.

Samtidig har Zafirah mødt en ny vennegruppe, og selv om venskabet, festerne og stofferne er en leg i starten, indhenter virkeligheden hende hurtigt.

’Festen’ sendes i 10 episoder med premiere fredag d. 9. juli kl. 23.35 på SVT1.

'Sygt' - en tabt kamp mod en helbredt kræft

Med komedien ’Sygt’ viser manuskriptforfatter Lisa Ambjörn i en heftig blanding af alvor og humor, hvordan det, der dræber en, ikke altid gør en stærkere:

Alices mareridt afløser hinanden. Hun får konstateret livmoderhalskræft, og da hun mirakuløst får beskeden om et overstået sygdomsforløb, går hendes kæreste fra hende.

Okay, så kræften i bedring om end operationen muligvis har gjort vaginaen "kortere", men kæresten er simpelthen faldet for hospitalreceptionisten!?

Kræftforløbet bringer fortsat overraskelser for Alice, selv om hun er erklæret rask. foto: svt

Alice er tvunget til at flytte fra London og sit hippe job og tilbage til hjembyen i Sverige, som hun svor aldrig at vende tilbage til.

Blandt gamle mobbere og og irriterende forældre forsøger hun at få alting på plads, inden det falder fra hinanden. Men fremfor alt er hun jo nødt til at finde ud af, om hendes punani stadig virker!

Seriens skaber Lisa Ambjörn, der selv blev ramt af kræft i 20’erne, har med serien ønsket at skabe en dramatisk komedie, der gør op med den klassiske kamp mod kræften-historie.

'SYGT'. FOTO: SVT

’Sygt’ sendes i otte episoder og har premiere søndag d. 11. juli kl. 22.00 på SVT1.

'Boys' - Om at være en rigtig mand i moderne tid

’Boys’ er et nyskabende koncept, hvor en række mænd foran kamera taler ud om, hvordan det egentlig er at være en mand.

Hvad betyder det at være en mand i 2021 - hvad er i inventaret for en mand i skyggen af f.eks. EM?

Hvor mange mænd og kvinder i de yngre generationer bryder med etablerede normer, nyder kvindernes oprør stor mediebevågenhed, mens mændenes finder sted i skyggen.

Derfor har instruktørerne Felicitas Sonvilla og Nina Wesemann inviteret 30 mænd i studiet til en snak, og med bl.a. rapperen Kelvyn Colt og politikeren Kevin Kühnert er der også repræsentation af prominente skikkelser.

Så hvad er egentlig nutidens holdning blandt mænd til emner som maskulinitet, sex, fædre, kærlighed, krop og fodbold?

’Boys’ sendes i syv afsnit med premiere mandag d. 12. juli kl. 23.50 på ZDF.

HVAD TÆNKER MÆND NU TIL DAGS OM SEX? FOTO: ZDF
 
 
NabolandsKanalerne er din guide til store film og serier fra Danmarks nabolande. Se aftenens aktuelle udsendelser i tv-guiden.