
På flugt fra DDR i luftballon
Skrevet d. 5 november 2019 af Jeppe Kejser
Filmen lanceres over hele landet på 30-året for Murens fald, som fandt sted den 9. november 1989.
Pressen skrev
"Flugten fra Østtyskland fungerer eminent som spændingsfilm. Man sidder med hjertet oppe i halsen fra begyndelse til ende”
– Filmmagasinet Ekko
I al hemmelighed arbejdede de i lang tid på at konstruere deres egen luftballon, som skulle gøre det muligt for dem at flygte fra det østtyske diktatur til friheden i vest. En farlig og vovet plan, hvor både forberedelserne og selve flugten, bragte de impliceredes liv i fare i en stat, hvor sikkerhedstjenesten Stasi havde informanter placeret alle steder.
Og da netop Stasi kommer på sporet af gruppen og deres plan, bliver familiernes flugt en kamp mod uret, hvor hvert sekund tæller...
FLUGTEN FRA ØSTTYSKLAND er en endeløst spændende film holdt i en fantastisk 70’er-atmosfære, som øjeblikkeligt gjorde den til en gigantisk succes i hjemlandet Tyskland, hvor den indtil nu er blevet set af mere end en million biografgængere.
Den velkendte historie har tidligere dannet grundlag for adskillige dokumentarfilm, samt den amerikanske spillefilm ”Vi skal over i nat” fra 1982 med John Hurt og Jane Alexander.
Medierådets vurdering er, at filmen er tilladt for børn over 11 år.
© Another World Entertainment