31
×

På sporet af den danske bunad

Skrevet d. 16 maj 2018 af Sebastian Sharif

© Nancy Bundt - Visitnorway.com

På Norges nationaldag d. 17. maj kan vi alle råbe ”Gratulerer!” til vores norske broderfolk. På dagen er de ikke svære at spotte på grund af deres flotte, traditionelle folkedragter, eller bunad. Men hvorfor er det, at nordmændene går med folkedragter? Og hvor er den danske pendant henne?

Den herboende nordmand Silje fortæller om Norges nationaldag og norsk nationalfølelse.
Du ser dem d. 17. maj hvert eneste år. Pludselig bliver gadebilledet fyldt med små spraglede blink fra en fjern fortid, der bryder med den moderne modes monokrome t-shirts og neutrale jeans.

Det er selvfølgelig den norske bunad, som nordmænd ynder at tage på ved de mest festlige lejligheder næsten uagtet, hvor i verden de befinder sig. Bunaden er blevet et symbol på national stolthed og fællesskabsfølelse, men helt uden de politiske associationer, man normalt tilskriver sådan nogle nationalfølelser.

Bunadens historie

Særligt Nationaldagen er den helt store bunad-dag, selvom dagen går længere tilbage end bunadens indførsel som nationaldragt. Nationaldagen blev nemlig fejret første gang i 1814, da Norge fik sin første grundlov, men det var først under nationalromantikken i midten af 1800-tallet, at interessen for folkedragter blev vakt, da man her forsøgte at definere en særlig norsk identitet.

Her blev en fælles nationaldragt et vigtigt symbol, selvom mange egnes folkedragter havde sine egne særpræg, der i nogle tilfælde gik hundredvis af år tilbage. Derfor er det også traditionen i dag, at ens bunad viser, hvad for en egn, man stammer fra eller har særligt tilknytning til.  


Norske børn under det traditionsrige 17. maj-børneoptog. Foto © Nancy Bundt - VisitNorway.com
Samtidig var Norge som bekendt underlagt Sverige helt indtil 1905, hvor Norge endelig blev selvstændigt. Det er især denne status som ung nation, der fylder i den norske selvbevidsthed og er medvirkende til, at nordmændene er stolte af at fremvise deres norske ophav i form af bunaden.

De danske folkedragte

Danmark har også folkedragter, og mange egne – især visse Ø’er som Rømø, Fanø og Læsø samt Amager – har deres egnssærpræg. Og ligesom i Norge blev idéen om folkedragten populariseret i løbet af nationalromantikken, da man med skuede tilbage på tidligere tiders bondesamfund for at fastslå det særligt danske.

Folkedragterne er dog langt fra allemandseje i Danmark. Hvor de i Norge er en fuldt acceptabel moderne festdragt på linje kjole og hvidt og anden gallabeklædning, er det i Danmark primært forbeholdt folk, der går op i folkekultur og dyrker folkemusik og folkedans. Derfor har folkedragten i dagens Danmark også mere en karakter af et slags historisk kostume.


En folkedansopvisning i Danmark med danske folkefragter. Foto  © Aalborg Reklamefoto
Danske folkekultur har desuden oplevet dalende interesse, siden folkedansbevægelsen havde sin storhedstid i begyndelsen af 80’erne, hvor der var omtrent 24.000 medlemmer af Folkedans Danmark. Siden da er medlemstallet faldet markant til 4600 i 2017 på grund af manglende ny tilslutning fra yngre generationer. Og med folkedansens faldende popularitet er interessen for de danske folkedragter også blevet mindre.

Folkedragten som ceremoniel- og festbeklædning er altså så småt ved at uddø i Danmark, selvom der findes visse undtagelser, hvor folkedragten stadig har en funktion i Danmark. Eksempelvis er det tradition at fannikkerne (folk, der bor på Fanø) iklæder sig egnsdragten under den årlige folkefest Fannikerdagene, og her oplever man interessant nok stigende interesse for Fanødragten. Er det monstro de spæde tegn på en ny genoplivning?

Bunaden er blevet et statussymbol

Hvor folkedragten har trange kår i Danmark, er populariteten dog kun voksende i Norge, og selvom de i mange danskeres øjne nok ser gammeldags ud, er bunaden gradvist blevet moderniseret.

Bunaden bliver typisk givet til én af den nære familie fra barnsben af eller i eksempelvis konfirmationsgave, og på grund af den dyre pris for fremstillingen – en håndsyet bunad kan koste mellem 10.000-50.000 - er det blevet et status symbol, der udstråler ekskluvitet.

Særligt blandt modebevidste unge er der gået sport i at spendere ekstra på bunaden og dens tilbehør som særlige matchende bunad-tasker og smykker, såkaldte søljer,  som var det mærketøj. På den måde rummer bunaden både den moderne nordmand, som er forbruger af luksus, og det traditionelle med sine tråde tilbage i historien. 


To piger shopper efter bunadsølje. Foto © CH - Visitnorway.com
Under alle omstændigheder signalerer nordmændene højt og tydeligt, at de er en del af det særlige norske fællesskab, når de tager bunaden på - et fællesskab, der dog ikke kun er for dem, der er født og opvokset i Norge. Nationaldagen er nemlig en hyldest til demokratiet og mangfoldigheden, som den herboende nordmand Silje fortæller i videoen foroven

Herfra er der ikke andet at sige end "Gratulerer!" til vores norske brødre og søstre.