rtl-logo 31
×
Frøken Julie

Repremiere på August Strindbergs 'Frøken Julie'

Skrevet d. 27 februar 2019 af Rikke Heegaard Steen

© Det Kongelige Teater: Camilla Winther

Det rystende og anmelderelskede drama ’Frøken Julie’ har igen premiere på Det Kongelige Teater, og det med god grund. August Strindbergs mest kendte stykke om de evigt aktuelle emner magt, klasse, køn og sex, bliver nu opført med nye hovedrolleindehavere men med den samme brutale magtkamp.

August Strindbergs er født i Stockholm i 1849. Før sit litterære gennembrud var han bl.a. forbi skuespil, filosofi og journalistik inden han landede på sin hylde som forfatter og dramatiker.

Den første periode af Strindbergs forfatterskab er karakteriseret af en naturalistisk skrivestil, hvor mennesket er skildret som driftsstyret og defineret af arv og socialt miljø. I denne periode skrev han mange af sine største værker blandt andet ’Frøken Julie’.

Den frigjorte frøken i grevens køkken

Det var under et ophold i Danmark, at Strindberg skrev det, der siden skulle blive hans mest kendte stykke ’Frøken Julie’. Dengang var stykket så vovet, at det ikke kunne vises på den svenske teaterscene, og slet ikke opføres af svenske skuespillere. Strindberg lånte derfor lokaler i København, hvor stykket havde urpremiere i 1888. Hovedrollen som den frigjorte Frøken Julie fik han sin kone til at spille, og de resterende roller blev spillet af danske skuespillere.

Stykket udspiller sig over en midsommernat i køkkenet på et gods. Udenfor er der fest i laden, og herskabstjener Jean og kokkepige Kristin er forlovede. Netop som de to står i køkkenet og taler om den unge Julie og hendes forhold til mænd, kommer hun ned i køkkenet. Grevedatteren begynder straks at lægge an på Jean, og herfra begynder et seksuelt og socialt magtspil mellem Frøken Julie og Jean.

Kampen om magten

Det centrale tema i stykket er kampen om magten – både mand/kvinde-kampen, og herre/slave-kampen. I begyndelsen er det Julie, som har den absolutte magt over Jean. Hun er datter af den greve, som han er ansat hos. Men i løbet af stykket byttes rollerne, og Jean får gradvist mere magt over Frøken Julie.

Kan den seksuelle magt vinde over den sociale? For selvom Julie er født ind i aristokratiet, tvinges hun til at begå selvmord. Julies frisindede opførsel, fører ikke til andet end død og ulykke, og her udstiller og understreger Strindberg, det som han mente var aristokratiske svagheder og hyklerier.

FOTO: Det Kongelige Teater © Camilla Winther

Kvindens frigørelse

Det var ikke blot Strindberg, der kastede sig ud i temaer som dem i ’Frøken Julie’. I det moderne gennembrud, var temaer som social status, køn og seksualitet generelt i fokus. Især kvindens rolle i samfundet var et af tidens helt store debatemner. Netop August Strindberg var en af fortalerne for, at kvinder skulle have de samme rettigheder som mænd, når det handlede om seksualitet og sex før ægteskabet. 

Men selvom Strindberg gik ind for lighed på det seksuelle område, var han ikke fortaler for, at kvinder og mænd skulle have samme magt og indflydelse på det sociale område. Han mente ganske enkelt, at kvinder ikke egnede sig til den slags. ’Frøken Julie’ kan på den måde anskues som Strindbergs advarsel om, hvor galt det kan gå, hvis kvinderne opnår denne fuldkomne frigørelse.

Repremiere på Det Kongelige Teater

Det internationalt anerkendte makkerpar Staffan Valdemar Holm og Bente Lykke Møller brød igennem med en skelsættende opsætning af ’Frøken Julie’ for 25 år siden, som spillede hele 350 gange i flere lande.

Sidste år spillede ’Frøken Julie’ på Det Kongelige Teater, og gik for fulde huse med stor anmelderros. Her var det Amanda Colin og Henning Jensen der spillede rollerne som Julie og Jean.

De stadig aktuelle spørgsmål om klasse, køn, sex og magt får nu en tur mere i manegen, når skuespillerne Fanny Louise Bernth (Herrens Veje), Thomas W. Gabrielsson (Broen), og den garvede Kirsten Olesen opfører en repremiere på ’Frøken Julie’. Julie, Jean og Kristin er tilbage i en ny opsætning, hvor Jean er væsentlig ældre end den unge Julie, og den sociale kløft stadig står gabende bred mellem dem.