31
×
En bunke af børnetøj.

Rørende svensk dokumentarserie stiller skarpt på ufrivillig barnløshed

Skrevet d. 26 april 2018 af Sebastian Sharif

© SVT

I SVT’s kommende dokumentarserie ’Kampen for et barn’ følger vi parret Danijela og Nisse, som begge er tidligere sportsstjerner. De drømmer om at få et barn, men det går ikke så nemt, som planlagt. Og parret er ikke alene. I Sverige er problemet, ligesom i store dele af verden, nemlig omfattende og har store konsekvenser på både samfundsmæssig og individuelt plan. Bliv klogere på den højaktuelle problemstilling, som dokumentarserien skriver sig ind i.

Som de sidder i sofaen og fortæller deres historie, kæmper parret Danijela Rundqvist og Nisse Ekman med tårerne. Som tidligere professionelle ishockeyspillere har de oplevet en hel del sejre og nederlag, men intet står mål med den kamp, de har kæmpet i de 4 år, de har forsøgt at få et barn.

”Vi har prøvet alt,” siger Danijela opgivende. ”Nu gør vi et sidste forsøg i vores kamp for at få et barn.”


Vi kommer helt tæt på under Danijela Rundqvists fertilitetsbehandling. Manden Nisse Ekman ser til. © SVT
Denne personlige kamp er blevet til en dokumentarserie på SVT, hvor vi følger parrets fertilitetsbehandling på helt nært hold – en dokumentarserie, hvis slutning parret ikke selv kendte, da de begyndte at filme den.

Et større samfundsproblem

Rundqvist og Ekman er dog ikke alene. Infertilitet er i stigende grad et samfundsproblem i især den vestlige verden, og fremtidsudsigterne tyder ikke på, at det bliver bedre.

I Rundqvist og Ekmans Sverige opnår 15% af alle par ikke en ønsket graviditet efter et år. Dermed får de officielt diagnosen ufrivillig barnløshed og kan påbegynde udredningen, der ligger forud for fertilitetsbehandlingen. Her forsøger man at finde årsagen til infertiliteten, da behandlingen afhænger heraf.


Mikroskopisk foto af såkaldt in vitro fertilisering - bedre kendt som reagensglasbefrugtning. © DrKontogianniIVF / PixaBay
Selve infertiliteten kan der være mange årsager til. Klart den største årsag er fremskridende alder, og derfor påvirker det den samlede infertilitet enormt, at kvinder i dag i gennemsnit får børn i en gradvist senere alder. Således har kvinder i midt i 30’erne halv så stor chance for at blive gravid pr. måned, som da de var i 20’erne. Ved 40-års-alderen er sandsynligheden for infertilitet steget til omtrent 35% og spontane aborter er hyppige.

Rammer både mænd og kvinder

Problemet kan dog ligge hos begge parter. Det anslås at henholdsvis en tredjedel af tilfældene af barnløshed skyldes mændene, en tredjedel skyldes kvinderne og en tredjedel en blanding af begge parter.

Hos kvinder skyldes det, udover alderen, hyppigst ægløsningsforstyrrelse forårsaget af faktorer som undervægt, overvægt, kraftigt vægttab, hård fysisk træning, psykisk stress og hormonsygdommen PCOS, som menes at stå for 80-90% af tilfældene af alle ægløsningsforstyrrelser. Men også fysiologiske problemer med livmoderen og et lavt ægtal trods relativt ung alder kan være årsagen.

Danijela Rundqvist stoppede da også sin sportskarriere i 2015 som blot 31-årig, lang tid før planlagt, på grund af ønsket om et barn, da hun frygtede, at den hårde træning, sportskarrieren krævede, var en del af årsagen. Men som vi får indblik i i ’Kampen for et barn’, er der problemer selv efter den endte sportskarriere.


Der er både sorg og glæde i 'Kampen for et barn'. © SVT
Hos mændene er årsagerne typisk lav sædkvalitet eller en total mangel på sæd, med et teknisk ord kaldet azoospermia, men også alderen spiller en væsentlig rolle, selvom mænd reelt set kan blive fædre i en meget sen alder.
Især mænds sædkvalitet er der for tiden et stort postyr om, da den - af årsager, der stadig er uklare – menes generelt at være faldende i den vestlige verden. Sammenholdt med tendensen til, at folk får børn i en senere alder, er der grund til at være bekymret for infertilitet i fremtiden.

Personlige tragedier

Selvom tallene er bekymrende, er der dog ingen grund til at frygte uhyggelige fremtidsvisioner, hvor menneskeheden går under på grund af infertilitet, som forskellige fiktionelle film og skønlitteratur ellers ynder at fremstille.

Derimod ligger de store konsekvenser snarere individuelt hos de berørte par, hos hvem ufrivillig barnløshed udmunder i personlige tragedier og livskriser, der potentielt aldrig fortager sig.

Samtidig kan der også være psykiske mén forbundet med selve behandlingen. Det er ikke ualmindeligt, at der følger flere spontane aborter, ligesom ufrugtbar fertilitetsbehandling kan tære på både parforhold og det psykiske helbred. Mange føler også en dyb skuffelse ved ikke at kunne undfange på naturlig vis og et tab af værdighed ved f.eks. at skulle insemineres. Endelig har det for nyligt været oppe, at mange barnløse par isolerer sig socialt på grund af smerten ved af opleve andres børnelykke.

Ikke overraskende er ’Kampen for et barn’ derfor også en tårevædet følelsesmæssig rutsjebanetur – en både spændende, indsigtsfuld og rørende rejse, som vi følger helt tæt på. Allerede nu kan vi dog godt love, at det ikke bliver en lutter trist affære - der er nemlig lyssprækker at ane for parret.

Læs mere om serien og det første afsnit her.