rtl-logo 31
×
D-dag

Skandinaviske bidrag til D-dag

Skrevet d. 2 juni 2020 af Morten Rohde

© foto:svt

D-dag er betegnelsen for de allieres landgang i Normandiet under Anden Verdenskrig og markerer begyndelsen på den endegyldige besejring af Nazityskland. Mere end 150.000 mand tog det at genindtage de franske kyster, og ved siden af de mange engelsksprogede soldater deltog en række danskere og svenskere – og et stort antal norske soldater og søfolk.

Foråret og forsommeren byder på mangt en festlig begivenhed med både en norsk og svensk nationaldag samt den danske grundlovsdag.

Men et mere dystert kapitel, der for alvor har sat spor i vores fælles erindring, er Anden Verdenskrig, og her på kanalerne har vi markeret 75-året for krigens begyndelse med en række film om norsk indflydelse på Anden Verdenskrig og en gribende dokumentar om det Tyskland, der efter krigen blev skabt i murbrokker.

D. 6. juni i år er det 76 år siden, at D-dag blev begyndelsen på slutningen af Anden Verdenskrig, og som en afrunding på den ekstra opmærksomhed, vi har givet 75-året for selve krigens afslutning, kommer her et lille indblik i D-dag, ”Operation Overlord”, hvor vi i særdeleshed dykker ned i nordmændenes bidrag til sejren i Normandiet.

For foruden amerikanske, britiske og canadiske tropper deltog blandt andet irske, australske, zimbabwiske og altså norske tropper. Selv en håndfuld svenskere og danskere løb mod sandet i Normandiet om morgenen d. 6. juni 1944.

der var  ingen danske flag at spotte under d-dag, men enkelte danske soldater deltog. foto: nrk

En norsk flåde i Canada og Storbritannien

Allerede før Norge kapitulerede endeligt, og mens kampe mellem nordmænd og tyskere stadig fandt sted i hjemlandet, begyndte dele af den norsk flåde at etablere sig i Nova Scotia i Canada. 

Nær Halifax, der på det tidspunkt fungerede som samlingssted for allierede sejlkonvojer, opbyggedes en base for norske hvalfangere, og her fik man til opgave at ombygge hvalfangstskibene, så de kunne fungere som patruljebåde og minesweepere for de allierede.

”Camp Norway” blev bygget med midler fra den norske regering, og fik også til opgave at udruste handelsskibe før den farlige sejlads mod Storbrittanien, hvor skibene risikerede at blive mødt af tyske krigsskibe, fly og ubåde.

Selve den norske flådes fartøjsbeholdning bestod d. 9. juni af 15 skibe, hvor de 13 af dem havde eskorteret den norske konge til Storbritannien.

I løbet af krigen patruljerede de og deres norske besætninger Nordatlanten, og flere skibe deltog ligeledes i beskyttelsen af  handelskonvojerne mellem Nordamerika og Storbritannien.

Her ses norske soldater uden for den skotske by Greenock. foto: Marshall Bishop H

Handelsskibene nægter at sejle hjem

Men det var ikke bare norske soldater i eksil og norske flådefartøjer, der sikrede støtte til de allierede under krigen.

Hele 24.000 nordmænd befandt sig på norske handelsskibe uden for Norges farvande, da tyskerne begyndte invasionen af landet d. 9. april 1940, og på trods af tyskernes forsøg på med propaganda at få skibene til at søge tilbage til Norge, sejlede ingen af de cirka 1.000 skibe til Norge, men søgte derimod mod allierede havne.

Her indgik de norske sømænd i allierede handelskonvojer, og disse færde var på mange måder lige så farlige som selve krigsindsatsen. Ethvert øjeblik kunne man risikere at møde en tysk ubåd eller en tysk eskadrille af fly, der havde til opgave at sænke allierede handelsskibe.

Også danske og svenske handelsskibe indgik i opretholdelsen af den allierede krigsindsats, men dette i mindre styrke og omfang end de norske.

Nordmændenes særlige indsats gav derfor også genklang i USA, hvor den amerikanske præsident Roosevelt med den norske kronprinsesse Märtha ved sin side i 1942 udtale om den norske indsats' betydning:

”Hvis der er nogen, der har vrangforestillinger om, at denne krig kunne have været undgået, så lad dem se mod Norge, og hvis der er nogen, der tvivler på, at demokratiet vil sejre, siger jeg igen, lad dem se mod Norge.”

Læs også: Det nære forhold mellem den norske kronprinsesse Märtha og den amerikanske præsident under Anden Verdenskrig bliver til ny storslået serie på NRK. (Nederst i artiklen).

Indsatsen krævede mange ofre, og blandt de 10.000 norske mænd og kvinder, der omkom under Anden Verdenskrig, tilhørte 3.700 handelsflåden.

Det altafgørende slag for frihed

Den mest udfordrende og omfattende operation under Anden Verdenskrig var utvivlsomt D-dag, dagen hvor det endeligt lykkedes de allierede at få fodfæste på det europæiske kontinent, og i operationen deltog et ganske pænt antal norske sømænd og soldater.

Ud af de 7.000 handelsskibe og transportfartøjer, der var samlet for at fragte de allierede invasionsstyrker til de nordfranske kyster, var 43 norske handelsskibe.

10 norske krigsskibe deltog også i landgangen, hvor blandt andet tre norske ”motorlaunchere” sørgede for at røgdække de allierede skibe under gennemfarten af Dover-passagen, så det tophemmelige angreb ikke blev afsløret for tidligt.

NORMANDIET 6. JUNI 1944. FOTO: US ARMY

Den norske flådes største skibe af destroyerklassen, Svenner og Stord, deltog i landgangen i den nordlige del af Normandiet, der af amerikanerne havde fået tilnavnet ”Sword beach".

Svenner blev allerede 05.30 ramt af to torpedoer på skibets midte, og 2.400 ton tunge krigsskib sank med 34 af dets 230 mænd. Stord overlevede D-dag og deltog i ugerne efter landgangen i angreb mod tyske stillingerne langs kysterne.

I alt deltog 2.000 nordmænd i invasionen i 1944, hvilket overgår antallet af danskere og svenskere på D-dagen. Eksempelvis deltog cirka 800 danske søfolk i operationen, mens det præcise antal af danske soldater i allieret uniform er ukendt.

Derfor ses det norske flag også til tider på plakater og billeder fra tiden omkring D-dag – side om side med Stars and Stripes og Union Jack og flagene fra de mange andre lande, der udgjorde tropperne, der gik i land i Normandiet.

I alt døde cirka 10.000 allierede soldater alene under D-dag, mens tusindvis af civile mistede livet i de indledende bombardementer og mindst 3.000 tyske soldater døde i forsøget på at fastholde den tyske besættelse.

foto: svt/vi overlevede d-dagen

Frihed for enhver pris

Derfor mindes vi i disse dage ikke bare nordmændene, de civile og de amerikanske og engelske styrker, der kæmpede for vores frihed, og som mistede livet langt fra deres hjem.

Vi mindes alle, der kæmpede for at befri Europa fra fascismen og det nazistiske voldsherredømme.

Vi mindes alle, der mistede livet i en krig mod deres nabolande, som de ikke ønskede.

Og vi minder hinanden om: Aldrig igen skal der være krig i Europa.