rtl-logo 31
×
Deltagere

Svensk Melodigrandprix

Skrevet d. 20 januar 2020 af Morten Rohde

© FOTO: SVT

Svenskerne har skabt utallige internationale popidoler. Men svensk pop er meget mere end Avicii og Robyn. Svenskerne har kæmpesucces til de årlige Eurovision Song Contests, og du har nu muligheden for at følge med i Eurovision-konkurrencen allerede fra Sveriges indledende runder af Melodifestivalen.

Hvis du synes, der er for lang tid til det danske Melodigrandprix og det efterfølgende Eurovision i maj, behøver du blot for at kigge mod Sverige for at få dit pop-fix uden at skulle vente så længe.

Første runde af Melodifestivalen finder nemlig sted allerede d. 1. februar, og alle fire runder samt andenchancen og finalen bliver vist på SVT i de kommende uger.

Vi fortæller om svenskernes svar på Melodigrandprix og om nogle af de tidligere vindere, der også endte med at tage kegler ved Eurovision.

GRUPPEN OVÖ ER BLANDT DELTAGERNE. FOTO: SVT

Tusindvis af ansøgere

Melodifestivalen har eksisteret i Sverige siden 1958 og er ligesom det danske Melodigrandprix en mulighed for at blive nationens bedste og for at dyste om at blive nummer 1 til det internationale Eurovision Song Contest.

Før den endelige finale i Solna d. 7. marts løber af stablen, indledes konkurrencen med fem indledende runder, der finder sted i Linköping, Gøteborg, Luleå, Malmø og Eskilstuna.

I alt skal der udvælges 12 indslag, som skal konkurrere om billetten til Eurovision i den endelige finale. 2.545 har sendt bidrag ind, og det er hele 250 mere end året før.

Der er god grund til at tro, at det er de absolut bedste, vi kommer til at opleve i både de indledende runder og i finalen. Svenskerne har nemlig tidligere vist noget af et talent for at skrive popmusik.

Se nogle af de lovende biddrag herunder. Mange er kendte ansigter i Melodifestival-regi.

Galleri

  • © Sonja Aldén
  • © Anis Don Denima
  • © Mariette
  • © Suzi P
  • © Torsten Flinck
  • © Malou Prytz
  • © Robin Bengtsson
  • © Paul Rey

Europas næstmest succesfulde sangskrivere

Sverige er et af de mest vindende lande i den europæiske konkurrences historie. Vores naboer i øst har nemlig stået som vindere hele seks gange, hvilket kun er overgået af Irlands syv førstepladser.

Foruden førstepladserne er Sverige løbet med en enkelt andenplads og seks tredjepladser.

De i alt 55 runder, hvor Sverige har deltaget, indeholder altså en god statistik, og der er mange kæmpestjerner blandt de tidligere års svenske vindere.

Sveriges første vinder af Eurovision-konkurrencen blev ABBA med sangen ’Waterloo’, der i den svenske Melodifestival havde vundet med 302 point og dermed havde fået næsten 100 point mere end andenpladsen.

Sangen blev da ligeledes et hit under året Eurovision og er siden blevet udødeliggjort som et af tidens største popsange.

ABBA. FOTO: SVT/DET SVENSKE POPMIRAKEL

I 1983 vandt Carola første gang Melodifestivalen, men måtte dog nøjes med en andenplads under Eurovision.

Revanche fik hun dog, da hun for anden gang gik videre til Eurovision i 1991 og snuppede førstepladsen lige foran den franske Amina Anabis.

Carola har i alt deltaget til Melodifestivalen fem gange. På trods af forlydender om at hun skulle deltage ved dette års festival, er hun dog ikke at finde blandt deltagerne.

Foruden ABBA og Carola, løb Herreys ’ Diggi-Loo Diggi-Ley’ med Eurovision-titlen i 1984. I 1999 blev vinderen Charlotte Nilsson med sangen ’Take Me to Your Heaven’.

De to seneste svenske vindere var Loreen med sangen ’Euphoria’ i 2012 og Måns Zelmerlöw med ’Heroes' i 2015.FOTO: EBU/NPO

Se med fra de indledende runder til den massive europæiske finale

Svenskerne har altså masser af pop-damp i kedlerne, og man kunne sagtens forestille sig endnu en svensk sejr i Eurovision i år.

Vil du have chancen for at se en mulig Eurovision-vinder fra den spæde start, skal du følge med, når SVT sender både indledende runder og finalerunden af deres egen Melodifestival i løbet af de næste uger.

Til at præsentere programmerne står Lina Hedlund, David Sundin og Linea Henriksson klar.

Hedlund har flere gange deltaget i Melodifestivalen, og hun kender sin vej rundt om den farverige scene.

Sundin er kendt fra underholdningsprogrammet ’Best i test’ på SVT, og Henriksson er tidligere programleder for bl.a. radioprogrammet ’Musikhjælpen’ på Sveriges P3.

Her kan du læse mere om første runde, der finder sted d. 1. februar kl. 20.00.

FOTO: SVT/MELODIFESTIVALEN