rtl-logo 31
×

Tyske tv-serier og film er populære som aldrig før

Skrevet d. 9 januar 2020 af

© ARD

Godt hjulpet på vej af tv-serier er vi ved at få øjnene op for, hvor meget af det tyske vi rent faktisk har kært. Bliv klogere på, hvorfor tysk tv og film vinder frem, og hvordan de er med til bygge broer i et splittet Europa.

Det sidste par år har flere tyske tv-serier klaret sig godt i udlandet. ’Babylon Berlin’ er det mest prominente eksempel, men ’Charité’, ’Ku’damm’, ’Deutschland 83’, ’Weissensee’, ’Das Boot’ og ’Vores mødre, vores fædre’ har fulgt trop. Samtidig nyder tysk film i stigende grad stor international anerkendelse.

FOTO: Charité, ARD

Denne nyvundne popularitet skyldes først og fremmest, at niveauet er blevet højere år for år, fortæller professor Ib Bondebjerg, der forsker i europæisk tv, film og mediekultur ved Københavns Universitet. Efter Anden Verdenskrig dominerede tunge, triste dokumentarer om landets mørke historie sendefladen i Tyskland.

Først oppe i 80’erne, efter den amerikanske tv-serie ’The Holocaust’ fik succes med brug af dramaturgiske kneb til at fortælle om en jødisk families kamp for at overleve i nazisternes Tyskland, begyndte tyske tv- og filmmagere at lave tv og film, der gav seerne indlevelse og underholdning. Filmmageren Edgar Reitz lavede filmserien ’Heimat’, der fortæller Tysklands historie gennem menneskeskæbner, og det blev startskuddet for en ny generation af film og tv-serier.

»I 80’erne vågnede film- og tv-skaberne op og besluttede at lave noget andet tv, som var mere gribende, og hvor der var mere identifikation. Der havde været en lang periode med en kollektiv skyldfølelse, der blev behandlet på tv, men først da man begyndte at lave film om de samme emner, men på en måde, der rystede op i publikum, begyndte der at ske noget«, fortæller Ib Bondebjerg.

Bølgen blev endnu stærkere efter genforeningen af Tyskland og fortsatte op igennem 90’erne og 00’erne. I dag, hvor tv- og filmskaberne tør endnu mere, er tv-serierne for alvor begyndt at blive interessante for et udenlandsk publikum:

»Der er kommet en ny åbenhed og et nyt mod til at beskrive historien mere direkte. Der er fokus på mennesker, man kan forholde sig til, uanset hvilken rolle de har haft. Man ser eksempelvis i ’Vores mødre, vores fædre’, der handler om Anden Verdenskrig, hvordan tyskerne for første gang ikke er skurken, men hovedpersonerne, og hvordan de fremstilles som almindelige mennesker. Det er nyt, og det virker«, siger Ib Bondebjerg.

’Babylon Berlin’ genoprejser Tysklands kulturelle ry

Tv-serien ’Babylon Berlin’, der handler om de vilde Weimar-år i mellemkrigstiden, er den største tyske tv-succes nogensinde. Ligesom stort set alle andre tyske tv-serier, der har fået succes i udlandet, handler den om Tysklands dramatiske historie. Forfatter og debattør Knud Romer, som er halvt dansk og halvt tysk, studser over, at Tysklands rolle som moderne kulturnation delvist er skabt ved at fokusere på årene, hvor landet sidst var en dominerende kulturel mastodont:

»Frem til fascisterne rykkede ind i Berlin, var det den vildeste kulturelle hovedstad. Hverken New York, San Francisco eller Paris kan måle sig med den kulturelle eksplosion, der skete i Berlin under Weimarrepublikken – der var kabaret, der var ekspressionisme, der var eksperimenter i seksuel frigørelse og alternativ livsstil, der var Bauhaus – det var fuldstændig crazy!«, siger Knud Romer med begejstring i stemmen.

FOTO: BABYLON BERLIN, ARD

Med ’Babylon Berlin’ gør tysk kultur et forsøg på at fortsætte, hvor den slap, da fascisterne indtog Berlin og sendte kunstnerne, fritænkerne og forfatterne på flugt, mener Knud Romer.

»Det er jo lidt interessant, at genrejsningen af tysk kultur er sket med en serie, der fokuserer på Weimar-årene, som er de år, hvor tysk kultur blev bremset. Anden Verdenskrig satte låg på Tyskland som kulturnation, og nu griber den serie, der har haft størst succes i udlandet og har genoprejst Tysklands kulturelle ry, tilbage til den tid, hvor det faldt«.

FOTO: NABOLANDSKANALERNE

Mens det især er de nye seriers høje kvalitet, der gør, at de bliver bemærket i udlandet, har der også tidligere været import af andre produktioner. Den legendariske krimiserie ’Tatort’ – ’Gerningsstedet’ på dansk – har i 2020 50-års jubilæum, og de mere end 1.000 afsnit af serien har også en dansk fanskare.

Tv-serier kan hele et splittet Europa

I en tid, hvor Storbritannien fortsætter sin haltende march ud af EU, og hvor USA vender sig mod sig selv, kigger europæiske lande i stigende grad mod hinanden både økonomisk, kulturelt og sikkerhedsmæssigt. Og der er god grund til, at de også gør det kulturelt, for tv-serier kan være med til at bygge broer i et splittet Europa.

De kan nemlig skabe en fælles sfære på tværs af landegrænserne og skabe identifikation, forståelse og nysgerrighed mellem seerne, fortæller professor Ib Bondebjerg:

»Forskning viser, at det gør en stor forskel for forståelsen de europæiske borgere imellem, om man jævnligt konfronteres med udsendelser, der ikke kommer fra éns eget land eller fra USA. Selv om forskellene er markante, er vi også vævet sammen kulturelt, og vi har en fælles historie, og det er tv-serierne med til at eksponere. Det skaber en slags nationalitetsfølelse, som omfatter de andre europæiske lande, og det er ellers svært at skabe i et Europa, der er splittet, og hvor der er mange forskellige sprog«, siger Ib Bondebjerg og tilføjer, at begrebet kaldes det medierede kulturmøde.

FOTO: BABYLON BERLIN, ARD

Forskeren og forfatteren Søren R. Fauth mener også, der er god grund til at kaste blikket mod syd og ikke kun over Atlanten. Ud over at tyske tv-serier på mange måder viser os en verden og en hverdag, der minder mere om vores egen end den amerikanske, er der kulturelt gods i Tyskland, som han håber på, at danskerne vil tage til sig:

»Tysk tv-kultur tilbyder en anden form for langsomhed og fordybelse end den amerikanske og angelsaksiske tv-kultur, som mere har fokus på underholdning. Som f.eks. ’Babylon Berlin’ viser, er der i tysk kultur et konstant forsøg på at komme overens med det 20. århundredes meget problematiske historie, og der er fokus på tankevækkende dybereliggende ting. Der er noget tyngde over tysk ånd, og vi har brug for at indtage noget føde, der er næring i. Det tilbyder tysk kultur«.

Kilde: Uddrag af annoncørbetalt artikel for NabolandsKanalerne, som er udarbejdet og publiceret af Politiken d. 26. 12. 2019.