rtl-logo 31
×
Paraderne til karnevallet i Köln tiltrækker over en million mennesker.

Tyskland går karnevalamok

Skrevet d. 27 februar 2019 af Sebastian Sharif

© ARD

Den 28. februar er det tid til en af de største gadefester i verden, når der er karneval i store dele af Tyskland. Festen, der historisk markerede den kommende faste, byder på masser af unikke traditioner og kultur. Læs mere her.

Tyskerne elsker at feste, og en af årets højdepunkter er karnevallet. Traditionelt er det en kristen fest, der oprindeligt gik ud på at feste lige inden fasten begyndte, og dermed har karnevallet samme historiske rødder som det danske fastelavn.

Foto: © ARD

Karnevallet betegnes også som ”den 5. årstid”, der siges at begynde d. 11. november (Mortensdag) kl. 11:11, men reelt først starter, når den officielle karneval-festuge begynder 52 dage før påsken.

Karneval? Fasching? Fastelovend? Fastnacht?

Kært barn har som bekendt mange navne – og tyskerne holder i den grad af karnevallet!

Alligevel er det ikke en udbredt national højtid på linje med påske og jul. Alt efter, hvor man befinder sig i Tyskland har den femte årstid forskellige navne og forskellige traditioner.  I Sydtyskland og Østrig kaldes det typisk ”Fasching”, mens det i Schwaben og Schweiz kaldes for ”Fastnacht”. 

Foto: © ARD

Størst er det dog i Rhinlandet i Vest, med Köln som karnevalsbyen par excellence, hvor det hedder ”Karneval”, en fest med rødder i katolicismen. Navnet menes at stamme fra latin med betydningen ”farvel til kødet” – en reference til den kommende faste. I folkemunde kaldes det også for ”Fasteleer” eller ”Fastelovend”, forbindelsen til det danske fastelavn skinner klart igennem.

Et leben i Kölns gader

Karnevallet sparkes for alvor i gang om torsdagen med ”Weiberfastnacht” (kvindernes karneval). Her tager kvinderne kontrollen, og det er kun dem, der klæder sig ud og går i parader gennem byen. En populær tradition er, at kvinderne klipper forbipasserende mænds slips, så kun en lille stump sidder tilbage  – gæt selv, hvad det symboliserer! Til gengæld får mændene så et lille kys på kinden.

I de følgende dage holder man typisk kostumefester og andre karnevalsbegivenheder indtil om mandagen, der er det absolutte højdepunkt: Rosenmonntag. Det er her, de store parader og optog finder sted. I Køln samles over 1 million mennesker for at opleve paraden, der består af over 10.000 medlemmer fra lokale karnevalsforeninger og tilbagelægger en strækning på 6 km. 

Foto: © ARD

Paradens folk spadserer i farvesprudlende kostumer eller kører på smukt dekorererede karnevalsvogne og kaster over 140 tons slik og 300.000 bundt blomster ud til tilskuerne. Det er en tradition, at paradevognene kommenterer på samtiden: Figurerne forestiller typisk tyske og internationale kendisser og politikere med tykt karikerede træk.

Dagen efter er det Veilchendienstag (”violtirsdag”), hvor festlighederne drosles ned med mindre fester og parader, og Aschermittwoch (”askeonsdag”) er det hele slut, og fasten, der varer helt til påske, begynder.

Kend din karnevals ABC

Karnevallet er en rig tradition, med masser af unikke udtryk og traditioner. F.eks. det såkaldte ”Narrenruf”, ”narrekald”, der råbes til paraden og varierer fra by til by. I Køln råber man ”Kölle Alaaf!” – ”Køln over alle!” - mens man andre steder råber ”Helau!”

Spotter man paraden, kan man ligeledes råbe ”D’ar Zoch kütt” – ”der kommer paraden!”. Deltager man udklædt i karnevalet, er man en ”Jeck”, der kan oversættes til en nar/tosse/fjols.

Den løsslupne stemning betyder, at det ikke er unormalt at modtage et stort smækkys på kinden af en fremmed - et såkaldt ”Bützcher”.


Foto: © ARD

Ønsker man at få del i al den slik, der kastes ud under paraden, kan man råbe ”Kamelle!” til vognene. Ønsker man i stedet en rose, skal man blot råbe ”Strüssjer! Kamelle!”.

Bliver en af de mange waltzende karnevalsange spillet i nærheden, er det også skik at gribe sidemandens arm og vugge i takt til musikken, hvilket kaldes ”schunkeln”.

Kulinarisk karneval

Madkulturen er særdeles vigtig under karnevalet, og der er masser af lokalkolorit over gastronomien.

I forhold til de våde varer, får man med stor sandsynlighed langet en såkaldt ”Kölsch” over disken, hvis man bestiller en øl. Øllen, en blanding mellem ale og lager, er en særlig kølnsk opfindelse, og har en såkaldt beskyttet oprindelsesbetegnelse – ligesom f.eks. fetaost og champagne.

På gaden serveres ”Kölsch” i de gennemsigtige plastic-krus, mens den typisk serveres i de traditionelle 20 cl. ”Stange”-glas på værtshusene. Er man ekstra kåd kan man bestille en ”Kranz” (krans) af Kölsch – en tætpakket bakke af Stange. 


Foto: © ARD

Skal man have noget mere næringsrigt i skrutten end ”Kamelle”, kan man overalt erhverve sig en portion af klassiske Köln-retter som ”Flönz” (blodpølse), ”Halver Hahn” (”en halv hane” – en rugbrødsbolle med ost) og ”Rievkooche” (kartoffelpandekager) eller gribe en frikadelle – som kølnerne, pudsigt nok, også kalder Frikadelle! - som en snack på farten.

Du kan også prøve den lokale ”Glühwein” (gløgg), hybenmarmelade, en ”Krapfen” (berliner) eller en ”Brazel” (kringle). Du kan med andre ord blive mæt af indtryk - og bare mæt - til karneval!

Fejr karnevallet med Nabolandskanalerne

Dunker hjertet af rejselyst, men er pengene små eller tiden knap, kan du slå over på de tyske kanaler ZDF og ARD og blive revet med af karnevalsstemningen. Vi kommer hele Rhinlandet rundt!

Skyd karnevallet i gang med brag af et karnevalshow i Düsseldorf på ARD. 'Karneval i Düsseldorf' sendes onsdag den 27. februar kl. 20:15. Læs mere i vores programanbefaling her.

Den 28. er det som nævnt kvindernes karneval, og ZDF sender det traditionelle "kvindemøde"-show direkte fra Köln kl. 20:15. Læs mere i vores programanbefaling.

Endelig kan du også komme en tur med til en af de andre store karnevalsbyer, Mainz, i 'Karneval i Mainz'. Det er fredag den 1. marts kl. 20:15 på ARD. Læs mere i vores programanbefaling.