rtl-logo 31
×
Sameland

Vi fejrer samisk nationaldag med historie og litteratur

Skrevet d. 29 januar 2020 af Rikke Heegaard Steen

Den 6. februar er det 103 år siden, at det allerførste samiske landsmøde blev afholdt. Dagen har siden været omtalt som samernes nationaldag. I dag bliver dagen markeret stort i både Norge og Sverige. Læs om fejringen af nationaldagen og om den samiske historie, kultur og litteratur.

Samernes første landsmøde blev afholdt i Metodistkirken i Trondheim den 6. februar 1917, hvor samer fra Norge og Sverige for første gang mødtes for at tale om deres fælles historie og fremtid.

Derfor er det netop den dato, der markerer det samiske fællesskab mellem de fire lande, som deles om Sameland: Norge, Sverige, Finland og Rusland. Datoen betyder meget for de indfødte, men samerne og deres historie har også været genstand for store debatter hos befolkningen i de lande, som er involverede.

Samerne var førhen et løst forbundet nomadefolk, som bevægede sig rundt i det, vi i Danmark kalder Lapland, men som officielt benævnes Sameland og som af samerne kaldes Sàpmi. Her levede de primært som rensdyrhyrder - et erhverv, der også i dag er tæt forbundet med samerne, selvom kun et fåtal lever af det.

FOTO: SVT

Assimilation og genopblomstring

Fra midten af 1800-tallet og frem ti 1950'erne var samerne udsat for en skarp politik, som førte til, at samerne i de områder, hvor de levede tæt på deres norske, svenske og finske naboer, måtte opgive både deres sprog og kultur. Samerne var i nogle egne en minoritetsgruppe, som følte, at deres samiske identitet var mindre værd, hvorfor der skete en assimilation af det samiske folk.

FOTO: MORTEN ODDVIK

Heldigvis var der områder, hvor samerne udgjorde flertallet af befolkningen og derfor bevarede deres sprog og kultur. Der skete en genopblomstring af den samiske kultur, da de bl.a. fik deres helt eget politiske organ i Finland ’Sametinget’ i 1973 - og senere fik tilsvarende sameting i de øvrige lande.

Traditioner og relationer 

På den samiske nationaldag bliver der festet i alle dele af Sápmi, og dagen byder på flere traditioner. Samerne iklæder sig bl.a. deres dekorative og farverige nationaldragter, og det samiske flag bliver hejst. Derudover synges deres helt egen nationalsang ”Sámi soga lávlla”, der kan oversættes til ”Samefolkets sang”. De synger og optræder også med 'jojk’, som på samisk er en betegnelse for folkesange, der handler om kærlighed og relationer.

Nationaldagen bliver også markeret med forskellige kulturelle begivenheder og aktiviteter for børn og unge, officielle taler og gudstjenester på flere sprog, så alle kan følge med.

Du kan følge fejringen af nationaldagen på NRK1 den 6. februar kl. 20:00.

Solen giver jorden liv

Det samiske flag kan snart fejre 28-års jubilæum. Det blev nemlig godkendt til officielt brug den 15. august 1992. Men det blev faktisk allerede taget i brug i 1986 under en samekonference i Sverige.  

Det samiske flag er designet af den norsk-samiske kunstner Astrid Båhl, som vandt over 70 andre deltagere i konkurrencen om at designe det nye samiske flag.

FOTO: JAN FREDERIK FRANZEN

I sit design har Båhl fundet inspiration i den samiske nationaldragt og i gamle skrifter om det samiske sprog. Den røde del af cirklen symboliserer solen, og den blå del symboliserer månen. Den grønne farve er naturen, den blå er vandet, den røde er ilden, og den gule er solen. Ifølge NRK har Båhl udtalt, at flaget symboliserer, hvordan "solen giver jorden liv".

Litteratur med samiske rødder

Vores nabolande flyder over af fortællestærke forfattere, der formår at tryllebinde deres læsere gang på gang. Samiske forfattere har også deres del i successen. Forfatter og illustrator Maren Uthaug er af halv samisk, halv norsk oprindelse. Uthaug er nemlig barn af en samisk far og en norsk mor og er født og opvokset nord for Polarcirklen i det samiske kulturcentrum i Norge, Kautokeino i Finnmark.

 

Vi fangede Maren Uthaug på Bogmessen i 2017. hvor hun netop havde udgivet 'Hvor der er fugle'.​

Uthaug flyttede som 8-årig til Haderslev i Danmark med sin mor og hendes danske kæreste. Men selvom hun på mange parametre er blevet dansk, er det samiske stadig en væsentlig del hendes identitet, og hun fremstår og udtrykker sig også som en repræsentant for det skandinaviske urfolk.

Dette faktum har skabt noget uforløst i Maren, som hun bl.a. har gennemarbejdet i sine bøger. I maj 2017 udkom hun med bogen ’Hvor der er fugle’ – en slægtsroman om kærlighed og indavl.

Med sit forfatterskab hylder Uthaug absurditeter og det nære ved relationer mellem mennesker. ’Hvor der er fugle’ er en skæv fortælling om virkeligheden set med forskellige øjne.

Vind Maren Uthaugs slægtsroman

For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem (fra Saxo.dk).

Du kan deltage i konkurrencen om et eksemplar af Maren Uthaugs ’Hvor der er fugle’ på vores konkurrenceside.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev nederst på denne side. Så er du altid først til at få besked om vores nyeste konkurrencer.