Hvorfor spionere mod eget land?

Han fik den strengest mulige straf i Norge på det tidspunkt, da han blev dømt for spionage for Sovjetunionen og Irak. Men gjorde den norske politiker med den strålende karriere egentlig noget, som truede det norske lands sikkerhed? Det ser NRK nærmere på i en ny true crime-serie med premiere d. 30. januar.

Arne Treholt havde alt! En strålende karriere som socialdemokratisk politiker, kendiskone og mange venner. Men da han blev dømt i det, som er den mest omtalte spionsag i Norges historie nogensinde, mistede han det hele.

Nye beretninger fra førstehåndskilder

I dokumentarserien ’Rigets sikkerhed’ bliver historien rullet op bid for bid i seks afsnit. I ægte true-crime-stil benytter serien mange forskellige førstehåndskilder med forskellige syn på og tilknytning til sagen.

Blandt andre møder vi FBI-agenten Barbara Verica, der spionerede på Arne Treholt og hans kone i New York. For første gang fortæller Verica om, hvordan hun og de andre FBI-agenter spionerede på Treholt, hvad de gjorde, og hvordan de oplevede overvågningen. Tidligere KGB-agenter er også blevet interviewet.

© NRK / Rigets sikkerhed

For første gang får publikum også mulighed for at se tidligere hemmeligholdt materiale fra straffesagen, heriblandt breve og andre skriftlige kilder, ikke mindst Arne Treholts meget omtalte 7. sans-bøger, der ifølge det norske politis overvågningstjeneste indeholder optegnelser over alle de hemmelige aftaler, Treholt indgik med KGB.

Det store spørgsmål: hvorfor?

I dokumentaren – og i sagen i det hele taget – er det store spørgsmål hvorfor Arne Treholt gjorde, som han gjorde? Meget af det, der skete, er velkendt og kortlagt, fx hvem der var indblandet, hvad der skete og hvornår. Men spørgsmålet, om hvorfor en fremgangsrig person som Treholt holdt hemmelige møder med efterretningstjenesten fra et totalitært regime, er ubesvaret. Han var en af det norske arbejderpartis unge stjerner, en vigtig bureaukrat med karisma, talent og kontakter over hele verden. Så hvorfor pludselig indlade sig med "fjenden"?

Spekulationerne er mange. Var det mon for pengenes skyld? For spændingen? Et ønske om at være vigtig? Eller var Treholt aldrig spion i ordets egentlige forstand, men bare naiv og – måske – under pres fra KGB, og afslørede han derfor aldrig for alvor noget, der satte det norske riges sikkerhed på spil, som dokumentarens titel hentyder til? Treholt selv har altid nægtet at være skyldig i de påtalte forhold. Han blev også kun dømt på grundlag af indicier, ikke konkrete beviser.

Et nationalt sår

I Norge er Treholt-sagen blevet beskrevet som et nationalt væskende sår, et sår som denne dokumentar blandt andet også forsøger at hele. Nu, så mange år efter, er det muligt at se på det, der skete, med distance, og måske endda forstå fortiden lidt bedre gennem dokumentarseriens bearbejdning af stoffet. Serien giver også et indsigtsfuld blik på efterretningstjenestens arbejde og spionspillet mellem stater, hvilket måske er ganske aktuelt i dag, hvor spændingsforholdet mellem øst og vest igen rører på sig.

Sagen i korte træk

Arne Treholt (f. 13. december 1942) var byrådschef og pressetalsmand i det norske udenrigsdepartement, da han d. 20. januar 1984 blev arresteret, sigtet for spionage. Treholt har aldrig tilstået denne spionage, men har indrømmet at have overleveret fortrolige dokumenter, som han dog ikke mente kunne skade Norges sikkerhed. Derimod hævdede Treholt, at hans kontakt med Sovjetunionen var en fordel for Norge, og han påstod, at hans dialog med russerne var med til at give dem en bedre forståelse af Norge og norsk politik.

© NRK / Rigets sikkerhed

Konsekvent har Treholt altid nægtet at have modtaget penge af KGB ud over rejsegodtgørelser. Her troede den norske ret ham ikke og dømte ham for spionage, fordi han havde modtaget penge fra KGB for overlevering af fortrolige dokumenter.

20. juni 1985 blev Treholt idømt 20 års fængsel for at spionere for Sovjetunionen og Irak. Dommen blev anket til den norske højesteret, hvorefter Treholt dog trak anken tilbage.

Arne Treholt blev af helsemæssige grunde benådet d. 3. juli 1992 efter at have afsonet otte år og fem måneder af dommen. Han har fremsendt begæring om at genoptage sagen fire gange, men er blevet afvist hver gang, senest af den norske genoptagelseskommission i juni 2011.

Første afsnit af dokumentaren ’Rigets sikkerhed’ bliver sendt på NRK1 søndag d. 30. januar kl. 21.10. Herefter vises et nyt afsnit hver søndag aften.

Husk også, at flere tv-distributører tilbyder onlinestreaming eller catch up-tjenester. Undersøg, om dette gælder din distributør, hvis du vil se eller gense serien fra start til slut.