SVT1 SVT2 NRK1 ZDF ARD NORGEN2 TV4 NIRD ARTE RTL
Søg
Tv-Guide Tv-Guide
Menu

LIS: Nyt norsk hospitalsdrama

Fire unge turnuslæger, Petra, Kissy, Samuel og Joakim, skal både balancere stressede vagter og deres eget privatliv i NRK's nye dramaserie.

NRK er klar med en ny, intens dramaserie, der tager seerne med helt ind i hjertet af hospitalsverdenen. I LIS følger vi fire nyuddannede læger, Petra, Kissy, Samuel og Joakim, der netop er startet på deres første, afgørende periode som “læger i specialisering”, kendt som turnusforløb herhjemme.

Den ottedelte serie skildrer deres første halve år på hospitalet, hvor virkeligheden hurtigt viser sig langt mere krævende, end de havde forestillet sig. Lange vagter, svære beslutninger og et konstant pres bliver hverdag, mens de samtidig forsøger at holde styr på deres privatliv, relationer og følelser. Venskaber opstår, kærlighed spirer, og personlige kriser truer med at vælte det hele.

I centrum står Petra, spillet af Elpida Stojcevska, der allerede i første afsnit kastes ud i sin første nattevagt alene. Her står hun over for et altafgørende medicinsk dilemma, hvor ét forkert valg kan få fatale konsekvenser – en situation, der sætter tonen for seriens intense og realistiske fortælling. 


Ifølge seriens ansvarshavende producent Ales Ree er ambitionen at skabe en serie, som både rører og engagerer: en historie, mange vil kunne spejle sig i, fordi hospitalet er et sted, alle har en relation til – enten som patient eller pårørende.

Seriens manuskriptforfatter, den prisvindende Karianne Lund, fortæller, at LIS ikke bare er et klassisk drama, men også et realistisk portræt af livet på et moderne hospital, og af de mennesker der hver dag yder lidt mere, end der forventes af dem.

LIS er en fortælling om håb, ansvar, kærlighed og tab – og om unge mennesker, der forsøger at finde deres plads i et system, hvor indsatsen kan koste dyrt, både professionelt og personligt.

Sådan ser du LIS

De første to afsnit af LIS har premiere søndag den 12. april kl. 21.00 på NRK1 . 

Efter premieren på serien kan du også streame den, hvis du er kunde hos YouSee, Norlys, Waoo eller via antenneforeninger. Læs mere om, hvordan du streamer her