Luciadag - en lysfest midt i december

Lucia betyder "lys", og det afspejler det fokus, der er på det levende lys i de nordiske lande, når luciadagen oprinder. I Sverige er traditionen endnu mere omfattende, end vi kender den i Danmark.

Skrevet d. 12 december 2016 af Mette Børch

Det er den italienske helgeninde Sankt Lucia, der led martyrdøden under det romerske kejserdømme, som vi fejrer hvert år den 13. december. Hun var en ung, kristen kvinde, der levede i byen Siracusa på Sicilien. Romerne så dog kristendommen som en fjende og slog hårdt ned på mennesker, der levede i den kristne tro.

Men Lucia trodsede romernes modstand, og om natten sneg hun sig ud for at dele mad ud til de fattige. Her bar hun altid en lyskrans om hovedet, så hun kunne se i mørket, og det er derfor, at de mange luciabrude i dag bærer en lignende krans.

Det var dog først, da Lucias mor, på mirakuløs vis, blev rask efter længere tids sygdom, at hun besluttede sig for at vie sit liv til kristendommen fuldt og helt. Det indebar blandt andet, at Lucia nægtede at gifte sig. Lucias afvisninger skabte stor frustration blandt de romerske bejlere, som derfor meldte hende til myndighederne.

Luciaoptog © Bengt Nyman / Flickr

Flere gange forsøgte myndighederne at straffe Lucia, men Gud holdt gentagende gange hånden over hende. D. 13. december år 304 lykkedes det dog de romerske myndigheder at henrette Lucia for hendes tro. Siden da er hun blevet opfattet som en kristen martyr, som vi hædrer og fejrer hvert år på luciadag.

De mange svenske luciabrude

Den stemningsfulde luciafejring spredte sig med tiden til de nordiske lande, hvor det at bære lys frem i decembermørket vandt særlig stor genklang. 

I Sverige har man fejret lucianatten, som på svensk også kaldes lussenatten, siden 1600-tallet. Dengang vækkede de unge gårdpiger alle de sovende folk på gårdene med kaffe og luciaboller, som på svensk kaldes lussebullar eller lussekatte.

Luciaoptogene blev siden hen en fast traditionen, og i 1928 kom det dertil, at man for første gange kårede en luciabrud i Stockholm. Det blev hurtigt en festlig tradition, der spredte sig til andre byer rundt omkring i landet, så hver by kårede deres egen Lucia.

I en årerække deltog de mange luciabrude efterfølgende i en landsdækkende konkurrence om at blive hele landets Lucia. Den heldige Lucia vinder vandt - ud over titlen - også en tur til den italienske by Siracusa, hvor Sankt Lucia oprindelig kom fra.

De sidste mange år er man dog gået væk fra de konkurrenceprægede kåringer, men langt de fleste byer har stadig deres eget Luciaoptog, også stadig med Luciabrud, terner, stalddrenge, levende lys i mørket, sang og musik. 

Og de karakteristiske snurrede safranduftende luciaboller er også stadig en fast del af traditionen og spises i stor stil under den svenske fejring af højtiden.

Glædelig luciadag!

 

NabolandsKanalerne er din tv-guide til store film og serier fra Danmarks nabolande og din guide til alt det bedste kultur, vores nabolande har at byde på.

Nabolands-tv lige nu