Hvor langt vil du gå for at forsvare et menneske, der er anklaget for en alvorlig forbrydelse?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet i advokatdramaet 'Hundene', som følger en gruppe forsvarsadvokater, hvis arbejde konstant udfordrer deres moral, loyalitet og relationer. Nu er SVT-serien på vej med sæson 2, hvor de prestigefyldte advokater igen bevæger sig farligt tæt på lovens og moralens grænser.
'Hundene' sæson 1 havde premiere i februar 2026, hvor dramaserien høstede stor anerkendelse for sin skarpe og realistiske portrættering af hverdagen for forsvarsadvokater. Serien har sidenhen vundet den svenske tv-pris Kristallen for årets tv-drama, og netop nu er optagelserne til næste sæson i gang.
Her er, hvad du kan glæde dig til.
Grænselandet mellem jura, moral og privatliv
I sæson 2 vender vi tilbage til det stockholmske advokatkontor Matsson & Moradi, og denne gang bliver der skruet op for dramaet. Sasha bliver involveret i en sag om et terrorangreb, der bringer både hans familie og kollegaer i fare. Samtidig får Kalle en sag om anklager om vold, misbrug og kontrol i et forhold, mens han på hjemmefronten har svært ved at komme videre efter bruddet med sin kone.
Også de yngre forsvarsadvokater Tilde og Oscar møder nye udfordringer. Tilde tager ansvaret for at forsvare en familiefar i en alvorlig straffesag om børnepornografi, og Oscar har blikket rettet mod at blive medejer af advokatkontoret. I hans ihærdighed forsøger han med tvivlsomme metoder at overtage en højprofileret sag om økonomisk kriminalitet.
Alt i alt ser sæson 2 ud til at fortsætte lige dér, hvor 'Hundene' er stærkest: i grænselandet mellem jura, moral og privatliv.
Så er du spændt på endnu en vild omgang med forsvarsadvokaterne hos Matsson & Moradi?
Sådan ser du 'Hundene' sæson 2
'Hundene' sæson 2 får premiere på SVT1 engang i foråret 2027. Herefter vil den kunne streames hos YouSee, Waoo, Norlys og flere antenneforeninger, hvor afsnittene løbende bliver tilgængelige, når de har været sendt på flow-tv. Husk at følge med på vores hjemmeside og i vores nyhedsbrev, hvor vi holder dig opdateret.
Af Mille Nejbjerg