SVT går en hård og vild tid i møde

To nye dokumentarer om natur og klima udfordrer menneskets magelighed.

Skrevet d. 27 oktober 2022 af Trine Lykke Nielsen

I dette efterår har SVT premiere på to programmer, der begge stiller skarpt på vores natur og menneskets plads og rolle i den. De ekstreme klimaforandringer og en truet biodiversitet er på programmet, når vores svenske naboer giver deres bud på en fremtid, hvor mennesket på ny skal lære at leve i og med naturen.

Vejret er omskifteligt, som det plejer, mens klimaet, der burde være mere stabilt, bevæger sig mod et skifte.

De kommende måneder stiller SVT1 derfor skarpt på de ekstreme forhold, som et forandret klima skaber verden over. Glæd dig til 'Ekstremt vejr' og 'En vildere verden'.

David Batra i SVT-dokmentaren Ekstremt vejr fra 2022David Batra i Death Valley. © SVT/Ekstremt vejr

'Ekstremt vejr': De klimatiske forhold når nye højder

”Verden er under forandring” slår David Batra ('Komikere uden grænser', 'Verdens værste inder') fast i den bogstavelig talt hæsblæsende trailer til naturserien 'Hårdt vejr'.

Og at vi mennesker er nødsaget til at tilpasse os, er både hans konklusion og hans motivation til at opleve verdens forandring på egen magelige krop.

Derfor begiver han sig sig ud på sit livs rejse til de koldeste, varmeste, mest blæsende og vådeste steder på jorden. Hans mission er klar men langt fra simpel: at lære hvordan mennesker lever i ekstremt vejr.

David Batra i Sibirien. © SVT/Ekstremt vejrDavid Batra i Sibirien. © SVT/Ekstremt vejr

Han rejser til både Nordamerika, Afrika og den nordlige polarcirkel. Steder, hvor der hersker tornadoer, daglige lynnedslag eller 50 graders varme eller kulde.

David er ikke en eventyrlysten type af natur. Det tilstår han med det samme. Han runder snart de 50 år og er generelt ikke fan af at tillægge sig nye vaner. Men præcis derfor giver det mening at kaste sådan en som ham for de klimatiske løver.

For hvis han kan klare at tilpasse sig, så kan vi alle...

'Ekstremt vejr' får premiere på SVT1 tirsdag d. 1. november kl. 20.00.

Fra sommerfugle til urokser – vejen tilbage til 'En vildere verden'

En anden vært, der begiver sig ud i verden for at finde svar er SVT's Anders Lundin ('Midt i naturen', 'Alt for Sverige').

I serien 'En vildere verden' står han midt i den bjergtagende natur og kommer med et bud på, hvordan vi i fællesskab kan genskabe en balance i verdens økosystem: Vi må søge tilbage til en vildere natur ved hjælp af alt fra genopstandne urokser til sommerfugle i rækkehusejers haver.

For længe siden var det nemlig vilde heste og urokser, der formede det europæiske landskab. Dengang var vi mennesker en del af det naturlige kredsløb på lige fod med alle andre levende væsner, mens vi i dag er det mest dominerende dyr på jorden.

Dyr i landskab. Still fra SVT-serien En vildere verdenSVT-serien 'En vildere verden' stiller spørgsmål til naturens orden. © SVT/En vilderen verden

For med en rivende udvikling og fremdrift har vi formået at udrette utrolige ting. Vi har udforsket det ydre rum og fremmanet den ene teknologiske landvinding efter den anden.

Dette har dog ikke været uden konsekvenser for vores miljø. Levestederne for de økosystemer, som vi og andre dyr på planeten er afhængige af, er i dag truet på deres overlevelse. Et af vores tids mest overhængende spørgsmål er, om vores biodiversitet står til at redde.

Og det er spørgsmålet, som SVT forsøger at svare på i serien 'En vildere verden'.

'En vildere verden' står til at få premiere på SVT1 i sidste del af 2022.

Svensk tv lige nu