Miniserien ’Udkanten’ handler om livet i den fiktive tyske udkantsby ’Unterleuten’ og mødet mellem etablerede landsbyboere og tilflyttende storbyfolk. Serien er baseret på den tyske bestsellerforfatter Juli Zehs roman af samme navn fra 2018.
Den tyske bestsellerforfatter Juli Zeh udgav i 2018 sin roman ’Unterleuten’, på dansk oversat til ’Udkanten’. En kompleks, intelligent og realistisk roman om det udsatte udkantsområde fortalt med humoristisk og satirisk kant – men dog i en dødalvorlig thrillerstemning.
Serien er nu også produceret på ZDF i tre dele med navnet ’Udkanten’.
Fra storby til landlig idyl
Vi kender formentlig alle samme nogen, som har fået nok af det hektiske storbyliv og derfor vælger at flytte langt ud på landet i håbet om finde et liv med mere ro, tid og nærvær der. Det kunne f.eks. være til den fiktive landsby ’Unterleuten’, som er placeret i Brandenburgerprovinsen i det østlige Tyskland.
Det kan lyde problemfrit at bosætte sig blandt gamle, hyggelige huse, farverige personligheder og nedlagte landejendomme. Men er det altid ren idyl at flytte ind i et allerede etableret samfund? Eller kan der opstå problemer, når naboen brænder dæk af i haven, og når regeringen pludselig udpeger lokalområdet som et velegnet hjemsted for en nye vindmøllepark? Svarene er nej – og ja!
FOTO: UDKANTEN, ZDF
Psykologiske portrætter
Vi hører fortællingen gennem en række psykologiske personportrætter. Der er dem, som altid har boet i byen, og dem, som er flyttet til fra storbyerne, men som kæmper med at passe og finde sig til rette i udkantssamfundet.
Et par af tilflytterne er Gerhard og Jule, som netop flytter til ’Unterleuten’ og træder direkte ind i lokale intriger mellem borgere, der ikke kan udstå hinanden, og et indfødt overhoved, der mener, at storbyens akademikere vil invadere og revolutionere landsbysamfundet.
Undermennesker fra udkanten
Byens tyske navn ’Unterleuten’ kan frit oversat til dansk betyde ’undermennesker’, og det er lige præcis disse undermennesker fra landsbyen, som Juli Zehs roman – og nu også ZDF’s miniserie tager udgangspunkt i: Storby kontra udkant, det finkulturelle kontra det lavkulturelle, de veluddannede kontra dem, der ikke har andet at byde på end traktorer, frisk luft og blå himmel.
FOTO: UDKANTEN, ZDF
Juli Zehs og dermed også seriens essentielle budskab er, at vi alle har vores gode grunde til at mene, som vi gør, og at være, som vi er, og at vi derfor ikke bare kan afskrive andre, når vi er uenige med dem.
Bestsellerfilmatisering
Serien kan bevare eller ændre, den kan udelade eller den kan tilføje, men instruktøren Matti Geschonneck understreger, at han har gjort sig umage for at tilpasse seriemanuskriptet til den oprindelige litterære fortælling. Han har arbejdet på at dramatisere, udvikle, fra- og tilvælge og finde den rette balance mellem komedie og tragedie.
Den helt store udfordring har været at genskabe romanens særlige og komplekse karakterer på en forståelig måde uden at gøre dem kedelige: ”Jeg var nødt til at gøre disse figurer til mine egne, flytte dem væk fra skabelonen og til sidst vende tilbage til den” fortæller instruktøren til ZDF. Samtidig understreger han, at ’Udkanten’ har været en fabelagtig og taknemmelig fortælling at arbejde med.
FOTO: UDKANTEN, ZDF
Juli Zeh har set resultatet af filmatiseringen af sin roman: ”Frem for alt var det fascinerende for mig pludselig at se de figurer, der hidtil kun eksisterede i mit hoved, som mennesker lavet af kød og blod på lærredet. Det er som et lille mirakel for mig” fortæller Zeh til ZDF, da hun bliver spurgt, om hun har fået et nyt blik for sit eget værk.
Filmatiseringens oprindelse
Traditionen med at transformere litteratur til film og serier – og finkultur til en mere folkelig genre går over hundrede år tilbage til tiden, hvor det fine borgerskabs teaterskuespillere gik med til at indspille film for de brede folkemasser.
Eksemplerne på litteratur, der blevet versioneret til film og serier på det store lærred, er mange. Vi kender alle følelsen af at se filmen efter at have læst bogen – for var filmen nu helt så god som bogen? – eller til følelsen af at læse bogen efter at have set serien, hvor vi pludselig får mange flere detaljer med, men samtidig mangler den stormende fornemmelse af at blive revet bagover af de visuelle indtryk.
FOTO: 4½ FILM/UD OG STJÆLE HESTE
Ser vi på vores nabolande, byder de på stribevis af eksempler på litteratur, der er blevet forvandlet til det store lærred, filmatiseringen af norske Per Pettersons ’Ud og stjæle heste’ fra efteråret 2019 er blot et nyligt eksempel, som du kan læse mere om her.
Gensidig inspiration
Kendetegnende for de fortællingerne, der transformeres fra det trykte medie til levende billeder, er, at der ofte er tale om de helt store fortællinger, der berører og river med, og som er vigtige at få fortalt, uanset hvilket medie de formidles i. De stærke fortællinger tillader kunstnerne at afprøve mediets kreative muligheder og gør det samtidigt muligt at nå ud til nye læsere eller seere med fortællingen.
Vi ser, at forfatterne henter inspiration fra filmens verden, og filmskabere ser til litteraturen og lader den have en betydelig indflydelse på alle kunstneriske aspekter af deres arbejde. Det er de stærke fortællinger, der skal frem, og det er der er i hvert fald tale om, i det vi nu får Juli Zehs ’Udkanten’ at se som tv-serieformat på ZDF i bedste sendetid.
FOTO: UDKANTEN, ZDF
’Udkanten’ sendt 2020. NabolandsKanalerne er din tv-guide til de bedste film og serier fra Danmarks nabolande og din guide til alt det bedste kultur, vores nabolande har at byde på.