
Julekalender: Mirakel (1:24)
Julkalendern: Mirakel |
Øv - Programmet har været sendt
Følg os på Facebook og få det hele med.
Medvirkende
Sarah Rhodin, Babben Larsson og Emanuel Kielin m.fl. Skuespillere
Credits
Calle Åstrand Instruktør
Programbeskrivelse
SVT er klar med en magisk julekalender for hele familien, med magi, tidsrejser, sorte huller og – ikke mindst masser af julespænding.
Et kunstigt sort hul rammer en gammel svensk herregård og forårsager at år 2020 på mystisk vis kobles sammen med år 1920. Da de to piger, Mira og Rakel fra hver sin tidsalder står foran hullet, sker der noget mærkeligt.
Mira og Rakel er jævnaldrende og bor i det samme værelse i den samme herregård, men med lige med den væsentlige faktor, at de er hundrede år fra hinanden i tiden.
Da det sorte hul rammer netop deres værelse, er det med en særlig kraft, så de to piger bytter plads. Den forældreløse Mira fra 2020 befinder sig pludselig 100 år tilbage i tiden, og den fine herregårdspige Rakel fra 1920 havner midt i vores moderne tid.
Men tidsrejser sker som bekendt sjældent uden problemer.
Julestemning med leg og magi
Julekalenderen er fyldt med humor, spænding og masser af julestemning og så er den gennemsyret af en legende nysgerrighed. Skaberne bag julekalenderen har spurgt sig, hvad der ville ske, hvis Astrid Lindgrens karakter havnede i vores tid, og et moderne, hyperaktivt barn fra vores tid havnede blandt de næsten usynlige børn i 1920’erne?
Det er netop hvad julekalenderen leger med.
De seneste år har SVT’s julekalendere gang på gang sat nye seerrekorder. Det er tydeligt, at det ikke bare er en tv-vane hos mange mennesker, men en integreret familietradition. Og der er god grund til at tro, at også dette års julekalender kommer til at opfylde alle forventninger.
Så slå over på SVT for en daglig dosis nordisk julemagi hver dag i december. Julekalenderen ’Mirakel’ sendes på SVT1 fra 1.-24. december kl. kl. 18.45 og for de morgenfriske også kl. 7.15 i hverdagene og kl. 8.45 i weekenderne, med danske undertekster. Så kan alle være med.
Husk, at du kan se eller gense tidligere afsnit via din tv-distributørs arkiv-tjeneste eller catch up-funktion.