rtl-logo 31
×

En som Erika

Einer wie Erika |

  • Danske undertekster
© ARD / Einer wie Erika

Medvirkende

Markus Freistätter, Marianne Sägebrecht og Ulrike Beimpold Skuespillere

Credits

Reinhold Bilgeri. Instruktør

Programbeskrivelse

Erika Schinegger har hele livet været noget særligt. En dag forstår hun pludselig hvorfor. Det bliver begyndelsen på et nyt liv.

Da Erika bliver født, tager det jordemoderen et ekstra øjeblik at erklære barnets køn. Det bliver en pige. Erikas far, som havde håbet at få en søn, bliver skuffet. Erikas mor er glad for at have født et raskt barn.

Men Erika er ikke som andre piger. Hun er ikke optaget af dukker og tøj, men mere interesseret i hvordan traktoren på forældrenes gård virker. Hun føler sig anderledes, når hun ser sig selv i spejlet, men ingen andre ser noget bemærkelsesværdigt.

Før hun udmærker sig på ski. Det viser sig nemlig, at Erika er en af de dygtigste skiløbere, hun løber vildere og hurtigere end de andre piger og kommer på landsholdet. I 1966 vinder hun verdensmesterskabet i slalom. 

Galleri

  • © ARD
  • © ARD
  • © ARD
  • © ARD
  • © ARD
  • © ARD
Men forude venter en sandhed, hun ikke selv kender til. En sandhed, som bliver afgørende for både hendes karriere som skiløber og resten af hendes liv.

Da hun bliver udtaget til OL i Grenoble, og atleterne får taget en kønstest, viser det sig, at Erika har mandlige kromosomer. Erika er i virkeligheden en ung mand. 

Virkelighedens Erika

Filmen fortæller virkelighedens historie om den østrigske skiløber Erik Schinegger, som vandt verdensmesterskabet i slalom for kvinder. Og som siden fik en operation, der blev starten på Eriks liv som mand og siden far. Ved et tv-show i 1988 overbragte han sin guldmedalje fra 1966 til den franske sølvvinder Marielle Goitschel.