rtl-logo 31
×

Lerins sommerø (1:6)

Lerins sommerø |

  • Danske undertekster
© SVT1 / Lerins sommerø

Premiere

Programbeskrivelse

Der er masser af varme og livsglæde, når Lars Lerin inviterer både seere og gæster med til sit og manden Juniors sommerparadis på den svenske vestkyst. Parret byder en række kendte samt medvirkende i det tidligere program ’Lerins lärlinger’ (2018) indenfor til samtaler om livet og portrætmaling. 

Kunstner og forfatter Lars Lerin bliver af mange anset for Nordens fremmeste akvarelmaler. Han hjælper sine gæster i programserien med at gribe penslen, og i slutningen af sommeren ender det hele med en lille udstilling i bådhuset. 

I første program møder vi Birgitta Corbell, som er en af Lerins lærlinge fra den tidligere reality-serie, hvor han afholdt kunstskole i Karlstad for en gruppe svenskere med funktionsnedsættelser.

Denne gang hjælper Birgitta programmets anden gæst, musiker og vært Kalle Moraeus, med at male heste. Og Kalle akkompagnerer Birgitta, når hun skal synge Evert Taube. 

Galleri

  • © SVT
  • © SVT
  • © SVT
  • © SVT
  • © SVT