Programbeskrivelse
'Historien om schlager'. Dokumentar. Tyskland 2021.
Søndag eftermiddag kl. 14.55 på ZDF.
Schlager har som genre alle dage været enten elsket eller hadet – men ofte også undervurderet. For selvom genrens festlige og glade udtryk kan give et umiddelbart indtryk af en overfladisk tilgang til verden, kunne det ikke være længere fra sandheden.
Allerede tilbage i 1970’erne behandlede genren kulturelle og politiske emner som feminisme, gæstearbejdere, natur og sex.
LÆS OGSÅ ARTIKLEN 'HISTORIEN OM TYSKLANDS OMSTRIDTE SCHLAGERKULTUR'.
I Tyskland afspejlede musikgenren den splittede tyske befolknings samfundsstilstand. Vesttyskerne søgte musikalsk tilflugt fra en grå hverdag i ruiner og kiggede ud mod resten af Europa, der symboliserede en farverig ny virkelighed med kvindefrigørelse, den seksuelle revolution og et pluralistisk samfund på dagsordenen.
I Østtyskland måtte Schlager-hitmagerne være mere subtile i deres sangtekster, da selv en ”harmløs” kærlighedssang kunne gemme på en kritik af systemet.
ZDF og nogle af genrens største talenter fra fortiden fortæller om schlagermusikkens rejse fra sin spæde ungdom og op til i dag.
Se alle aftenens aktuelle programmer i tv-guiden.