31
×
Nils Bergman

Arbogasagen (1:6)

Arbogafallet |

  • Danske undertekster
© SVT1 / Arbogafallet

Premiere

Arbogasagen // Trailer

True-crime-serie om en af de mest spektakulære kriminalsager i moderne svensk historie.

Programbeskrivelse

Den 3. august 2016 bliver det svenske alarmberedskab ringet op.

Det er en alvorligt kvæstet kvinde, der foretager opkaldet, og da politiet ankommer til parrets sommerhus, finder man også hendes 68-årige mand død på stedet.

Mordet på Göran Möller og mordforsøget på hans kone er blevet en af de mest omtalte kriminalsager i moderne svensk historie, og i centrum af det hele er parrets datter Johanna Möller.

En af dem, som tidligt begyndte at følge sagen, var Nils Bergman, manden bag den populære svenske krimi-podcast Rättegångspodden.​

Sammen med ham graver vi i en fortælling om bedrageri, grådighed og pludselig død.

Spektakulær sag

Sagen var en af de sjældne krimisager, der er så grufulde, groteske og gådefulde, at de bliver fulgt med enorm bevågenhed.

Herhjemme har vi fornylig afsluttet ”Ubådssagen”. ’Sommarstugemordet’, som det bliver kaldt, var omtrent lige så spektakulær i Sverige sidste år.

Sagen bliver ikke gjort mindre bemærkelsesværdig af, at der tilbage i 2008 blev begået et andet mord i Arboga, som ellers er en lille by med kun 13.400 beboere.

Her blev den dengang 32-årige tysker Christine Schürrer dømt for mordet på to små børn og et mordforsøg på deres moder.