31
×
Falk sidder foran et skrivebord med et glas vin og en juridisk bogsamling.

Falk (1)

Falk: Saubere Wäsche |

  • Danske undertekster
© ARD / Falk: Saubere Wäsche

Premiere

Medvirkende

Fritz Karl, Mira Bartuscheck, Peter Prager m.fl. Skuespillere

Credits

Pia Strietmann. Instruktør Peter Güde. Forfatter

Programbeskrivelse

Fløjlsjakke, farverige sokker, en knivskarp hjerne – og en uvillighed til at gå på kompromis.

Det er kendetegnene for Falk (spiller af en veloplagt Fritz Karl), en flamboyant advokat og en sand levemand med uortodokse arbejdsmetoder, som ikke just passer ind hos det respektable advokatkontor ”Offergeld & Partnere” i Düsseldorf.

Men det er ikke desto mindre, der han havner, da hans restaurant går bankerot.

Falk havde ellers lagt juraen på hylden for at hellige sig sin store passion for vin og god mad, men nu må han tage juraen op igen, da Offergeld’s stifter, Richard Offergeld, har brug for Falk og hans mesterlige sans for at løse selv de mest komplicerede juridiske hårdknuder.

Og Offergeld kommer med et tilbud, som Falk ikke kan afslå: Arbejder Falk for ham, hjælper Offergeld til gengæld Falk med at få restauranten tilbage.

Til Offergelds datter Sophies store fortrydelse takker han ja og flytter ind på kontoret med sin neurotiske assistent Trulla. Sophie er nemlig fungerende chef for kontoret, og hun ville have den endelige bestemmelse, hvis faderen blot ville stoppe med at blande sig. Og som Falks diametrale modsætning - seriøs, ambitiøs og anstændig – clasher hun med Falks excentriske facon og store armbevægelser.

Første afsnit: "På det rene"

I første afsnit får Offergeld & Partnere en spøjs henvendelse – fra selveste den tyske ministerpræsident Stein.

Stein elsker nemlig at gå i dameundertøj under sine jakkesæt. Ikke en stor ting i sig selv, men nu er anonyme billeder blevet lækket, og hans lettere intime lidenskab kan blive afsløret.

Richard Offergeld sender derfor Falk på sagen. Men det går ikke helt så glat, som forventet: Det lykkes både Falk at bringe Sophies sind i kog, at drikke fra ministerpræsidents akvarium og beskylde Stein’s partifælle Weigand for at stå bag afpresningen – helt uden beviser.

Falk har ikke i sinde at gøre det nemt for folk omkring sig.

Galleri

  • © ARD
  • © ARD
  • © ARD
  • © ARD
  • © ARD
  • © ARD
  • © ARD