rtl-logo 31
×

Falk (1:6)

Falk: Ehehygiene |

  • Danske undertekster
© ARD / Falk: Ehehygiene

Premiere

Medvirkende

Fritz Karl, Mira Bartuscheck og Peter Prager. Skuespillere

Credits

Peter Stauch. Instruktør

Programbeskrivelse

Sæsonpremiere.

Nu vender den både komiske og karismatiske jurist Falk, tilbage i en ny sæson, og balancegangen mellem modsatrettede livspræferencer fortsætter. 

Falk er som altid ulasteligt klædt som en tidløs dandy i brune nuancer, tweed-, fløjlsjakke og vest, og altid ledsaget af sin knivskarpe retfærdighedssans og særlige næse for god mad. 

I forrige sæson stod Falk overfor et livsafgørende valg: han var tvunget til at beslutte, om hans skulle vie sit videre liv til gastronomien eller til juraen. Mønten blev kastet og Falk forblev hos advokaterne Offergeld & Partner som smart advokat – og så som konstant klagende gæst på restauranterne. 

Beslutningen var tvingende nødvendig, ikke mindst fordi Falk ifølge ham selv lider af alverdens dårligdomme og er i risikogruppen for at dø for tidligt. Eller i hvert fald for at lide af fortsat øget hypokondri. 

Galleri

  • © ARD
  • © ARD
  • © ARD
  • © ARD
  • © ARD
  • © ARD
For at spare på yderligere belastninger og forpligtelser bor Falk på hotel på ubestemt tid, værelset deler han med sin trofaste ven skildpadden Gustav. Fritiden bruger han på jævnlige besøg hos lægen, der igen og igen kan bekræfte, at han endnu ikke er døende. 

Hos Offergeld & Partner udfolder han en af sine forcer, han er Falk specialist i absurde og håbløse sager. En ny generation er imidlertid ved at overtage firmaets ledelse, og her kan Falks nonchalante attitude ikke undgå at blive opfattet som provokerende. Men måske er han alligevel svær at undvære?

I sæsonens første afsnit står Falk overfor et ægtepar, hvor konen af uforklarlige årsager bider manden i armen. Det skal stoppe, og derfor beder de Falk om at udarbejde en gensidig undladelseserklæring. 

I en sag om arbejdsret er en bygningsingeniør faldet i søvn på arbejdet, er derfor faldet ned af stolen og har brækket næsen. Den tilskadekomnes chef har dog svært ved at se det som en arbejdsulykke og har i stedet givet medarbejderen en reprimande. Nu skal Falk være med til at afgøre, hvem der har ret.