rtl-logo 31
×

White Wall (1:8)

White Wall |

  • Danske undertekster
© SVT1 / White Wall

Premiere

White wall // Trailer

En mystisk hvid væg af materiale, som ingen mennesker nogensinde før har set, dukker op i en mine til atomaffald. Folkene bag minearbejdet søger svar, men er de villige til at betale prisen for sandheden?

Medvirkende

Aksel Hennie, Vera Vitali, Mattias Nordkvist og Eero Milonoff m.fl. Skuespillere

Credits

Aleksi Salmenperä og Anna Zackrisson. Instruktør Mikko Pöllä. Forfatter

Programbeskrivelse

I en nedlagt grusmine langt oppe i Nordsverige, leder chefingeniør Lars Ruud arbejdet med at bygge et af verdens største slutdepoter for kernekraftaffald. Projektet er voldsomt forsinket, og Lars er under et stort pres. Aktivister gør alt for at stoppe arbejdet, og få uger før depotet skal stå klart, dør tre arbejdere i en sprængningsulykke i en dybtliggende tunnel. Ulykken blotter en mystisk hvid væg. 

Se serien når du vil

Husk, at flere tv-distributører tilbyder onlinestreaming eller catch up-tjenester. Undersøg, om dette gælder din distributør, hvis du vil se eller gense serien fra start til slut.

Lars vil holde væggen hemmelig, men rygtet spredes hurtigt i den lille by. Ingeniøren og hans team må indse, at den hvide væg består af et materiale, der aldrig før er set af det menneskelige øje. Kan den fremmedartede materie i dybet have større betydning end nogen af dem aner?

De tvinges til at træffe en vanskelig beslutning: skal de efterlade væggen som et mysterium eller undersøge, hvad der er bag den? Hvor høj en pris er de villige til at betale, for de svar de søger? 

Søgen efter sandhed med menneskelige konsekvenser

Opdagelsen af den mystiske hvide væg viser sig snart at få store menneskelige konsekvenser for seriens hovedpersoner, som på hver sin vis spiller en rolle for det nye fund.

Vi møder, udover Lars, minearbejderen Magnus, som har knoklet dag og nat i dybet for at fritlægge væggen og ender med at bryde sammen. Vi møder Lars’ kollega Helen, som han overtaler til at gå ned i minen for at undersøge væggen nærmere. Og vi møder miljøaktivisten Astrid, som pludselig flygter fra hospitalet, for at sende en drone ind over stedet.

Galleri

  • © SVT
  • © SVT
  • © SVT
  • © SVT
  • © SVT

SVT’s nye thrillerserie, som er produceret i samarbejde med den finske public-service tv-station Yle, tager os gennem sine otte afsnit med på en nervepirrende rejse ind i den menneskelige søgen efter sandheden. 

Se med når første afsnit af White Wall ruller hen over skærmen med en række kendte skuespillere i hovedrollerne. Serien byder nemlig på et gensyn med blandt andre Vera Vitali fra ’Bonusfamilien’, Aksel Hennie fra bl.a. ’Nobel. Fred for enhver pris’, Matthias Nordkvist fra ’Vores tid er nu’, Eero Milonoff fra ’Grænse’, Claes Ljungmark fra ’Bedrag’ (hvor han spillede den skumle svensker) for blot at nævne nogle.