31
×
Elise, Nenne og Alex

Unge lovende, IV (1:6)

Unge lovende |

© NRK1 / Unge lovende

Premiere

Unge lovende IV // Trailer

Fjerde sæson af den norske ungdomsserie, Unge Lovende, får endelig premiere.

Medvirkende

Siri Seljeseth, Gine Cornelia Pedersen, Alexandra Gjerpen m.fl. Skuespillere

Programbeskrivelse

OBS! Sæsonprmieren på fjerde sæson er rykket frem til torsdag d. 13. december kl. 22.25 på NRK1.

Afsnit 2 og 3 sendes også d. 13. december hhv. kl. 23.15 og 23.45.  Så er der hele tre afsnti at glæde sig til på samme aften!

Den norske dramaserie Unge Lovende havde premiere på NRK i 2015. Serien handler om tre veninder i 20’erne, som forsøger at følge deres drømme. Men vejen til drømmene er ikke uden forhindringer. 

Det er et par måneder siden, at vi forlod Nenne, Elise og Alex. Det er blevet vinter, Oslo er dækket af sne og folk har travlt med alle juleforberedelserne.

Midt i alt julepostyret støder Elise på bartenderen Ole, som hun tidligere har haft et uforpligtende forhold til.

Nenne skriver på en ny bog, der handler om hendes barndom og en traumatisk begivenhed, som ingen i hendes familie snakker om. Nenne er nervøs for, hvordan hendes far vil reagere, når hun fortæller ham om bogen. 

Samtidig møder Nenne en mand på sit arbejde, som hun ikke kan glemme, og hun må træffe en svær beslutning.

Still fra: Unge lovende © FOTO: NRK

Alex lever et succesfuld liv som vært på tv-programmet ’Uka’. Her får hun en masse opmærksomhed, hun er dygtig til sit arbejde og hun tjener gode penge. Det er næsten som om, at hendes skuespillerdrøm er glemt.

Privat ser Alex’ liv også lovende ud. Hun bor sammen med filmfotografen Karl Erik, som hun mødte på sit arbejde.

Men de står over for en svær beslutning, der handler om Karl Eriks karriere. Han får tilbudt et godt job, der indebærer, at han ikke kan rejse til Sandnes og holde jul med Alex.

Mens Alex er i Sandnes, møder hun sin ekskæreste Kimmo og de gamle følelser bliver vækket. Nu skal hun finde ud af, hvad hun vil med sit liv, og hvad der faktisk kan gøre hende lykkelig.

Still fra: Unge lovende © FOTO: NRK

’Unge Lovende’ har vundet tre priser ved Gullruten. ’Bedste manus TV-drama’ i 2016 og ’Bedste klipp TV-drama’ i 2017. Og ved Gullruten 2018 vandt ungdomsserien også for ’Bedste klipp TV-serie’.

Udover Gullruten har serien været nomineret til en lang række andre priser – heriblandt bedste tv-serie, bedste kvindelige hovedrolle og bedste nye programserie.