rtl-logo 31
×

Lær dine naboer bedre at kende

© TBWA

Må vi invitere dig på oplevelsestur på NabolandsKanalerne? På turen får du chancen for at lære dine naboer i Tyskland, Norge og Sverige bedre at kende – på den fede måde, nemlig gennem tv-programmer af fremragende kvalitet. Og med de bedste udsendelser tekstet på dansk.

Public service betyder højeste kvalitet

NabolandsKanalerne er tv fra public service-kanalerne og beslægtede kanaler hos vores umiddelbare naboer i Tyskland, Sverige og Norge. Public service betyder programmer med en høj produktionsværdi, nøjagtigt som vi gør her i Danmark. Derfor tilbyder NabolandsKanalerne dig tv-programmer i den højeste kvalitet – krimiserier, dramaer, dokumentarer, musik, teater og gastronomi i verdensklasse. Ofte prisbelønnede og ofte nyskabende. Og så er programmerne og de fleste af kanalerne reklamefri.

Drømme og følelser til fælles

Vi er blevet så vant til amerikanske formater, at nabolandenes tv i første omgang måske kan føles lidt fremmedartet. Men efter en kort sejlads på kanalerne vil du formodentlig fornemme, at det er vedkommende tv. Det er produceret, skrevet og iscenesat af mennesker tæt på os, hos vores naboer i Sverige, Norge og Tyskland – med oplevelser, drømme og kultur til fælles.

Du har allerede kanalerne

Hvis du får tv fra en dansk tv-udbyder, så har du i forvejen flere af NabolandsKanalerne i din pakke. Du har altså allerede betalt for dem, så hvorfor ikke tage for sig af oplevelserne. Med NabolandsKanalerne har vi gjort det meget lettere for dig at lære din naboer bedre at kende.

Danske undertekster på det bedste

I TV-Guiden kan du se alle programmerne beskrevet på dansk, og her kan du søge på tidspunkter og på genrer. Vi vælger løbende de bedste serier, dramaer og udsendelser og sætter danske undertekster på – se hvilke her i TV-Guiden. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og løbende få nyt om aktuelle premierer og om tv og kultur i vores nabolande. Få for eksempel at vide, hvornår tredje sæson af den svenske serie ’Vor tid er nu’ om familiens Löwander starter på NabolandsKanalerne. Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.