Tilgængelig hos flere tv-udbydere fra 10. marts
Ny sæson af den legendariske tyske krimiserie – for tyskerne kan noget helt særligt, når det gælder tv-krimier med lang levetid. i 2022 kunne den tyske serie 'Der Alte', herhjemme kendt som 'Den gamle', nemlig fejre sit 45-års jubilæum. Siden det første afsnit løb over skærmen i 1977, har serien gjort alt det rigtige, en krimiserie kan gøre, hvis den vil bevare sin popularitet. For selvom titlen henviser til seriens omdrejningspunkt og hovedkarakter, den aldrende chefkommissær, så har serien formået at følge med tiden. I den spritnye sæson kan vi igen glæde os over at se chefkommissær Richard Voss, spillet af Jan-Gregor Kremp, for sidste gang. I sæsonens to første afsnit er det nemlig Voss og hans team, der skal opklare mordgåder og kriminalsager i og omkring München, inden kommissær Voss går på pension. Fra sæsonens tredje afsnit får vi glæde af den nye chefkommissær, Caspar Bergmann (spillet af Thomas Heinze), som kommer til at lede Mordkommission II i München.
En serie fra ZDF | Nye afsnit hver uge | Udløber 28. juli 2023
Undersøg hos din tv-udbyder, om du har adgang til streaming. Læs mere om at se nabolandskanaler via streaming og catch up.