Programbeskrivelse
'Lykkeland'. Drama. Norge 2022.
Afsnit 1. Søndag kl. 19.40 på NRK1.
Endelig er det blevet tid til premieren på den længe ventede anden sæson af den norske successerie om olieeventyret, der ændrede den norske økonomi, landets selvopfattelse og muligheder radikalt.
Den nye sæson foregår i årene 1977-1980, og der er gået fem år siden begivenhederne i sæson 1. Seriens fire unge hovedpersoner står stadig midt i olieomvæltningerne og de muligheder, som olien og den nye tid bringer til Stavanger.
Den ambitiøse Anna er færdiguddannet som civiløkonom, og hun er blevet gift med den amerikanske advokat Janathan, mens Toril, der har en baggrund i det stærkt troende Norge, er blevet gift med rederisønnen Christian.