Selvom vi stadig har godt og vel nogle uger tilbage af sommeren, gør det vel ikke noget at tage glæderne lidt på forskud? Vi har samlet tre serier, som får premiere til efteråret – og du kan godt glæde dig!
Den 26-årige amerikanske skuespiller Alex Wolff som Leonard Cohen. ©NRK
Leonard Cohens kærlighedsmøde på Hydra: So long, Marianne
Den kommende dramaserie ’So Long, Marianne’ handler om kærlighedsforholdet mellem den canadiske forfatter og sanger Leonard Cohen og den norske kvinde Marianne Ihlen.
Se serien via flow eller streaming
Husk, du også kan streame serien med danske undertekster, hvis du har et tv-abonnement hos fx Norlys, YouSee, Waoo, Altibox eller hos en antenneforening.
Sådan ser du NabolandsKanalerneSerien foregår i 1960'erne og er inspireret af deres forhold i kunstnermiljøet på den græske ø Hydra. Den portrætterer to ensomme sjæle, der nærmer sig hinanden i et forsøg på at finde deres plads i livet, hvor den ene ender med at blive en af verdens største musikere.
Dramaserien er skabt af Øystein Karlsen, som er kendt for NRK-dramaserien ’Exit’, der fik stor succes både i Norge og internationalt, herunder i Danmark.
På rollelisten finder man flere store stjerner, herunder Alex Wolff, som spiller Leonard Cohen. Wolff er bl.a. kendt for sin medvirken i den Oscar-vindende ’Oppenheimer’.
Serien får premiere på NRK d. 22. september med danske undertekster. Læs mere om ’So long, Marianne’ her.
Serien skildrer de tre svenske programmørers vilde historie, der udviklede sig til en global bevægelse. ©SVT
Revolutionen bag skærmen - fra fildeling til fængsel: The Pirate Bay
Fra små svenske forstæder til store, smarte kontorer i Hollywood. SVT er klar med en ny thrillerserie om den ulovlige fildelingsside 'The Pirate Bay'.
I 2003 skabte tre unge svenske programmører verdens største fildelingsside, The Pirate Bay, med ønsket om et frit internet. Dette projekt førte senere til storpolitik, flugt, politiefterforskning og fængsling. Den karakterdrevne serie fortæller historien om stifterne Peter Sunde, Fredrik Neij og Gottfrid Svartholm og viser, hvordan deres vision udviklede sig til både en global bevægelse og en fjende af filmindustrien.
Produktionen af 'The Pirate Bay' har været undervejs siden 2021, og optagelserne, som for få måneder siden blev færdige, er foregået i både Sverige, Thailand og Chile.
Serien får premiere på SVT1 d. 8. november med danske undertekster. Læs mere om 'The Pirate Bay' her.