Gamle traditioner holdes i hævd, når nordmændene fejrer nationaldag d. 17. maj. De hylder landets selvstændighed, som trådte i kraft med underskrivelsen af den norske grundlov i 1814. Her kan du læse om historien bag nationaldagen, de tidlige års traditioner og den norske folkedragt.
I begyndelsen af året 1814 blev Danmarks Frederik d. 6. tvunget til at afstå Norge til Sverige i forbindelse med fredsforhandlingerne i Kiel, der afsluttede Napoleonskrigene.
Dermed var Norge ikke længere dansk, og nordmændene begyndte forberedelserne på en grundlov og på indsættelsen af en norsk konge.
Grundloven blev enstemmigt vedtaget den 16. maj 1814 og underskrevet dagen efter. Glæden var enorm, men den svenske Kong Karl Johan forbød festligheder i forbindelse med denne glædesdag. Norske aspirationer om grundlov eller ej – landet var nu engang i union med Sverige.
© NRK
Den første offentlige nationaltale blev derfor først holdt i 1833 af den norske forfatter Henrik Wergeland, og fra det år er d. 17. maj sidenhen blevet fejret som Norges nationaldag.
Fra 1870 blev dagen en endnu større begivenhed, da Bjørnstjerne Bjørnson, forfatteren til den norske nationalsang ”Ja, vi elsker dette landet”, tog initiativ til børneoptog i den norske hovedstad, der dengang stadig gik under navnet Christiania efter danske Christian d. 4.