SVT1 SVT2 NRK1 ZDF ARD NORGEN2 TV4 NIRD ARTE RTL
Søg
Tv-Guide Tv-Guide
Menu

Ny intens dramasatsning fra SVT på vej: 'Svärtan'

SKREVET D. 16. APRIL 2026 AF MILLE NEJBJERG

Vi venter i spænding på denne svenske dramaserie, som ser dagens lys i efteråret 2026. 

SVT er snart klar med en ny, ambitiøs dramaserie, der allerede før premieren har vakt opsigt langt ud over Sveriges grænser. Serien er nemlig blevet udvalgt til hovedkonkurrencen på Cannesseries, den internationale seriefestival, hvor dramaserier fra hele verden konkurrerer i seks kategorier.  

Dramaserien ser først dagens lys på et tidspunkt i efteråret 2026, men indtil da venter vi i spænding på denne storsatsning fra vores svenske naboer og har samlet det, vi allerede ved. 

Det ved vi om Svärtan

Fortællingen udspiller sig i Stockholms skærgård under den skæbnesvangre Live Aid-sommer i 1985. Vi følger en tæt vennegruppe, der har tilbragt de sidste mange år sammen på øen Särsö. Men denne sommer kommer alt til at ændre sig. Puberteten indfinder sig mens gnidninger sætter relationerne på prøve i den ellers fasttømrede vennegruppe. Da en ældre dreng bliver fundet druknet under mystiske omstændigheder, bliver vennerne trukket ind i et gådefuldt forløb, der leder dem til øen Svärtan. På en afsides strand støder de på en skadet og forladt skabning, som de aldrig har set før. Til vennernes forundring har skabningen menneskelignende træk og ligner en havfrue! 

Svartän_A8A7135_DV_high_SVT.jpg

Bag serien står et anerkendt produktionsteam, heriblandt manuskriptforfatter Amy Deasismont, og instruktør Björn Stein. På rollelisten ser vi flere velkendte ansigter heriblandt Rolf Lassgård, som er kendt for 'Wallander', 'En pilgrims død' samt 'En mand der hedder Ove'. Derudover medvirker Josefin Neldén, Silas Strand og et helt nyt talent i skuespilllerdebutanten Linus Rogsgård, som spiller hovedrollen.  

 

Baseret på roman af John Ajvide Lindqvist

Storsatsningen 'Svärtan' er baseret på den prisbelønnede forfatter John Ajvide Lindqvists roman 'Sommeren 1985'. I Lindqvists forfatterskab behandler han realistiske skildringer af mennesker, særligt børn og unge og inddrager overnaturlige væsener til at stille sine karakterer over for dybt eksistentielle problemstillinger. Dette går igen i 'Svärtan', hvor vi dykker ned i en fortælling om at finde sin plads i verden, og om kærlighed og venskab i de unge formative år. 

"'Sommeren 1985' er en af John Ajvide Linqvists med fascinerende historier – i det fantastiske univers, hvor hans historier bevæger sig. Hvor det absurde, overnaturlige pludselig opstår på en naturlig måde i vores virkelighed. Når man tænker på alle de utroligt talentfulde mennesker bag projektet og det fantastiske samarbejde, der allerede er i fuld gang, er det med stor glæde, at vi ser frem til det arbejde, der venter. Jeg tror, at denne serie vil tilføje noget helt nyt til vores repertoire og blive slugt af et stort publikum" udtaler dramachef på SVT, Johanna Gårdare. 

Alt dette tyder på, at den kommende dramaserie lover nervepirrende spænding og underholdning i særklasse - en svensk tv-produktion, du ikke vil gå glip af.  

Sådan ser du Svärtan

Den præcise premieredato for 'Svärtan' er endnu ikke offentliggjort, men det er sikkert, at dramaserien ser dagens lys i efteråret 2026. Når serien har premiere, kan du se den på SVT1 med danske undertekster samt streame den via din tv-pakke hos YouSee, Norlys, Waoo og en række antenneforeninger. Læs mere om, hvordan du streamer her.  

 

Følg med på nabolandskanalerne.dk for løbende opdateringer om den eftertragtede dramaserie. Du kan også læse flere artikler som denne om de nyeste programmer fra nabolandene her