Gidseltagningen ved OL i 1972

I 2022 er det 50 år siden, at terrorangrebet på de olympiske lege i München fandt sted, og palæstinensiske terrorister angreb det israelske hold. Katastrofen overskyggede de olympiske lege og Vesttysklands forsøg på at fremstå som et moderne demokratisk land, og en ny æra af terror startede.

De olympiske lege i München begyndte den 26. august 1972. De muntre og livsbekræftende lege, som blandt andet havde til formål at vise Forbundsrepublikken Tyskland som et moderne demokrati, tog dog en brat drejning, for den 5. september stormede den palæstinensiske organisation Black September den israelske lejr og tog elleve atleter til fange som gidsler.

Kort efter midnat gjorde man fra tysk side et desperat forsøg på at befri dem, men operationen mislykkedes, og tragedien endte efter megen dramatik med, at alle de israelske gidsler, en tysk politimand og fem palæstinensiske terrorister døde.

ARD markerer årsdagen med ny film

I anledningen af 50-års-dagen for den tragiske hændelse sender ARD dokumentaren 'München ´72' om de skelsættende begivenheder, der af mange senere hen er blevet betragtet som startskuddet for den moderne internationale terrorisme.

Medlem fra den palæstinensiske organisation Black September. © ARD / München 72

For første gang fortælles historien fra alle de tre involverede parters perspektiv – fra det israelske holds, fra de tyske politibetjentes og fra de to palæstinensiske kidnappere, som stadig er live.

Med billeder, der har brændt sig fast i den kollektive hukommelse og står knivskarpt, og med hidtil ukendte arkivoptagelser fortæller dokumentaren historien om OL i 1972.

Dokumentaren viser en del om dimensionerne af konflikterne i Mellemøsten, som stadig findes den dag i dag, og fortæller om det tyske politis og sikkerhedsapparats svigt under begivenhederne i 72.

Et OL, der skulle være mere end sport

For de olympiske lege i 1972 var tænkt som langt mere end en sportsbegivenhed fra Vesttysklands side. Det var en mulighed for at markere og præsentere sig som en tidssvarende nation med plads til alle. Deltagelsen af de israelske atleter var en markering af, at krigen nu var fortid – en gang for alle.

Atlet Gunther Zahn ved den olympiske flamme i 1972. © ARD / München 72

Det tyske ”fredspoliti”, de minimale sikkerhedsforanstaltninger og en OL-landsby med minimal adgangskontrol havde alt sammen til formål at understrege, at Forbundsrepublikken var et radikalt andet end land end krigstidens Tyskland.

Imidlertid var det også de nedtonede sikkerhedsforanstaltninger, der skulle ende med at gøre det muligt for den palæstinensiske organisation Black September at begå et terrorangreb med hele verdens øjne rettet mod dem.

Undtagelsestilstand under OL

Under legenes første dage oplevede både politifolk og borgere i München deres by i en euforisk undtagelsestilstand, og blandt de israelske atleter var blandt andre den tidligere kz-lejr-fange Shaul Ladany og sportstalentet Esther Shachamorov til stede. Alt tegnede godt for de vesttyske lege.

Men alt imens legenes deltagere ankom fredfyldt til München, forberedte en gruppe palæstinensere en tophemmelig operation, der snart skulle ændre stemning i OL-landsbyen totalt.

I det spæde daggry den 5. september stormede terroristerne den israelske lejr og dræbte wrestlingtræneren Moshe Weinberg og vægtløfteren Yossef Romano. Ni andre israelere blev taget som gidsler.

Med trussel om at dræbe gidslerne krævede gidseltagerne løsladelse af mere end 200 palæstinensere i israelsk varetægt, og hverken forhandlinger, løsesum eller udveksling af gidsler kunne komme på tale.

Den israelske premierminister Golda Meir nægtede imidlertid at efterkomme kravet og stod fast på, at terroristerne ikke skulle få lov at vinde.

Mediers fatale medspil

Et tysk krisehold, der bestod af politiske embedsmænd, blev hurtigt sammensat og påbegyndte planlægningen af en befrielsesaktion.

Forklædt i træningsdragter indfandt politibetjentene sig senere samme dag i den olympiske landsby, men da forberedelserne til befrielsesaktionen var blevet filmet og fulgt af den internationale presse, var gidseltagerne informeret om alle skridt i den planlagte befrielse, og aktionen mislykkedes totalt.

Efter uendelige forhandlinger blev det tyske kriseberedskab og de palæstinensiske gidseltagere enige om at flyve både gidsler og terrorister til Kairo. Palæstinenserne planlagde at fortsætte forhandlingerne i Tel Aviv, mens det tyske politi i hemmelighed planlagde at intervenere med en befrielsesaktion i den militære lufthavn i Fürstenfeldbruck.

Synderskudt helikopter i Fürstenfeldbruck lufthavn. © ARD / München 72

Ved midnat spredte medierne da også nyheder om en vellykket redning af alle de israelske gidsler, men nyheden viste sig at være falsk. I virkeligheden var situationen eskaleret katastrofalt i lufthavnen.

De falske forlydender blev desværre den sidste gode nyhed fra begivenheden, og hele terrorattentatet endte som bekendt med, at alle elleve israelske gidsler mistede livet sammen med en tysk politimand og fem af terroristerne.

Legene fortsætter

Efterfølgende blev de overlevende atleter fra det israelske hold ikke tilbudt krisepsykologhjælp, men blev i stedet fløjet ud sammen med ligene af deres dræbte landsmænd.

Og kort efter attentatet fortsatte de olympiske lege endda til stor forundring for mange. "Legene skal fortsætte for enhver pris", lød det fra præsidenten for den olympiske komite Avery Brundage.

Imens fængsledes de tre overlevende palæstinensiske gidseltagere i Tyskland, men kun for kort efter at slippe fri i forbindelse med en flykapring.

© ARD / München 72

Mens den israelske efterretningstjeneste Mossad har forsøgt at eliminere terrorangrebets bagmænd, har de to overlevende fra München-kommandoen holdt sig skjult frem til i dag.

I dag, 50 år senere, har Mohammed Safady for første gang indrømmet drabet på flere gidsler foran et kamera. Den kendsgerning, at han står frem, betyder dog langt fra, at sårene efter terrorangrebet er helet hos de pårørende. Men måske det kan være anslaget til de første spæde skridt i den retning?

Dokumentaren ’München 72’ sendes mandag den 5. september kl. 20.15 på ARD med danske undertekster.