Hvad der hører sammen, vokser sammen

Mere end 30 år efter den tyske genforening er landet stadig splittet.

Skrevet d. 2 oktober 2019 af Morten Rohde

En række begivenheder i 1989 leder til den sensationelle åbning af grænsen mellem Øst- og Vesttyskland. Men hvor grænsen og Muren forsvandt i fysisk forstand, eksisterer den endnu i dag som en virkelig social barriere, selvom vi i år kan fejre 30-års markeringen for Murens fald.

I løbet af 1989 er Østtysklands regerende kommunistparti SED blevet klar over, at de må gøre noget ekstraordinært.

Den sovjetiske ledelse har tidligere på året givet Ungarns nyligt valgte generalsekretær Károly Grósz lov til at åbne grænsen mellem Ungarn og Østrig.

Det har betydet, at tusindvis af østtyskere er flygtet fra DDR og Sovjetunionens greb via den åbne grænse mellem Ungarn og Vesteuropa. Disse mennesker kommer ikke tilbage.

Grænsen mellem Øst- og Vesttyskland er stadig heftigt bevogtet i 1989, og udrejse er som udgangspunkt ikke en mulighed.

For de blivende DDR-borgere er utilfredsheden med styret eskaleret, og opstandene vokser. For at standse en udvanding af DDR må SED derfor tænke nyt.

berlinmuren, tysklands genforening, tysk historie, tysk tvDemonstration  Østberlin. © ARD /GRENZENLOS

Grænsen forsvinder

Derfor vedtager SED d. 9. november 1989 nogle nye rejsebestemmelser for østtyskerne, der skal gøre det muligt at krydse grænsen til Vesttyskland på lovlig vis.

Det planlægges, at de nye bestemmelser skal formidles til offentligheden på et rutinemæssigt pressemøde samme aften.

Medlem af DDR’s politbureau Günther Schabowski, der måske ikke har helt nok erfaring med formidling af større beslutninger, har kun fået et stykke papir stukket i hånden, hvorpå de nye rejsebestemmelser står beskrevet.

Disse skal først offentliggøres den følgende dag, fredag d. 10. november, kl. 16.00, hvilket i praksis betyder, at man først kan søge om udrejse den følgende mandag.
Det får den grønne Schabowski bare ikke lige læst inden mødet, og da han efter en times pressemøde med ordinære informationer finder papiret frem og læser det op, taber samtlige fremmødte journalister kæben.

DDR åbner grænserne!

En journalist spørger lidt forvirret, hvornår de nye regler træder i kraft, og den nok lige så forvirrede Schabowski svarer ”efter hvad jeg ved, sker det straks… omgående".

Pressemødet har været sendt live i Østtyskland, og i løbet af kort tid strømmer borgere til grænsen for at krydse den.

berlinmuren, tysklands genforening, tysk historie, tysk tv© ZDF / MAUERFALL - EIN JAHR, DAS GESCHICHTE SCHRIEB

Ved grænseovergang Bornholmer Straße bliver trykket hurtigt for meget, og da vagterne ikke mener, de vil kunne holde folket tilbage, bliver det praktisk talt Berlinmurens fald.

Dagen derpå falder ordene fra Vesttysklands forbundskansler Willy Brandt: “hvad der hører sammen, vokser sammen”.

Og ganske rigtigt. Berlinmurens fald bliver starten på en proces, der ender med Tysklands genforening d. 3. oktober 1990.

Et sår der ikke vil hele

Men er det, som altså skulle høre sammen, vokset sammen? Ikke hvis man spørger tyskerne.

En meningsmåling foretaget af ARD-programmet ’Exakt! - so leben wir’ i 2014 viste, at 75 % af borgerne i det tidligere DDR anså genforeningen som positiv, og kun 15 % mente, at genforeningen havde skabt flere ulemper end fordele.

For vesttyskerne var meningerne dog noget anderledes, og her sagde kun 48 %, at genforeningen havde været en succes, mens kun 25 % mente, den har skabet flere fordele end ulemper for dem.

Intet tyder på, at billedet skulle være meget anderledes i dag, hvor bruttonationalproduktet per indbygger fortsat er omkring 25 % lavere i det tidligere Østtyskland end i Vesttyskland, arbejdsløsheden er højere end landsgennemsnittet, og lønningerne er lavere.

berlinmuren, tysklands genforening, tysk historie, tysk tvI dag er der ingen grænse ved Brandenburger Tor. © PIXABAY

Disse problematikker manifesterer sig i synet på demokratiet. Meningsmålinger foretaget af opinionsinstituttet IfD-Allensbach viser f.eks. at tilliden til demokratiet i det tidligere Østtyskland er faldet markant og næsten er halveret i forhold til for blot fem år siden.

Utilfredshed med det politiske landskab generelt giver også vind i sejlene til oppositionelle partier, og blandt andet det EU-skeptiske og nationalkonservative Alternative für Deutschland, AfD, står stærkere i Øst- end i Vesttyskland.

Generelt nyder fløjene højere tilslutning i det gamle Øst, hvor også det venstreorienterede Die Linke står stærkt til valgene.

Dette er i kontrast til den vestlige del af landet, hvor de traditionelt mere midtersøgende partier som det socialdemokratiske SPD og Angela Merkels konservative CDU er de mest populære partier med et stykke ned til både AfD og Die Linke.

”Enighed, ret og frihed for det tyske fædreland”

Således begynder den tyske nationalsang. Men enigheden synes altså at være svær at finde blandt tyskerne.

”Lad os alle stræbe derefter, broderligt med hjerte og hånd” fortsætter sangen, og her snart 30 år efter den tyske genforening, er det forsat en bestræbelse, som aktivt skal håndhæves af tyskerne.

Demonstrationer for en højere grad af ligestilling mellem øst og vest finder stadig sted, og den politiske mistro mod demokratiet skaber nye politiske vinde, som udfordrer de eksisterende.

berlinmuren, tysklands genforening, tysk historie, tysk tv© ARD / WER BEHERRSCHT DEUTSCHLAND

Der er nok de færreste, der ønsker sig tilbage til Murens tid. Men på trods af at det nu er længere siden, at Muren faldt, end den nogensinde nåede at stå, er efterdønningerne fra den altså stadig til stede.

Fejringen af den tyske genforening

I 2019 kunne vi fejre, at det var 30 år siden, Günther Schabowski satte gang i den lavine, der væltede Muren, og at den i dag er så godt som forsvundet i fysisk forstand. Men Muren eksisterer fortsat i mange henseender som en mental og social barriere.

Selve genforeningen, hvor DDR officielt blev indlemmet i Forbundsrepublikken Tyskland, fandt sted 3. oktober 1990. Genforeningsdagen er en national fridag i Tyskland, og den fejres med forskellige begivenheder landet over.
Dog ser mange tyskere dagen for Murens fald d. 9. november som en større begivenhed og en endnu større festdag.

Dette lavede dog ikke om på, at der var store protester og en enorm national forargelse, da tidligere forbundskansler Gerhard Schröder i starten af 00'erne fremlagde planer om at nedlægge genforeningsdagen som national fridag.
Den dag betyder altså noget for tyskerne, og den er ligeledes en milepæl i europæisk historie og satte et definitivt punktum på afslutningen af Anden Verdenskrig.

Så når tyskerne hvert år d. 3. oktober fejrer deres forenede republik, vil mange af dem håbe på fortsatte bestræbelser på en yderligere forening.
Men enkelte vil måske også i deres stille sind tvivl på, om ordene fra den tidligere vesttyske forbundskansler er sket fyldest.

Hvad der hører sammen, vokser sammen.

 

NabolandsKanalerne er din tv-guide til store film og serier fra Danmarks nabolande og din guide til vores fælles historie.

tysk tv lige nu