”Camp Norway” blev bygget med midler fra den norske regering og fik også til opgave at udruste handelsskibe før den farlige sejlads mod Storbritannien, hvor skibene risikerede at blive mødt af tyske krigsskibe, fly og ubåde.
Selve den norske flådes fartøjsbeholdning bestod d. 9. juni af 15 skibe, hvor de 13 af dem havde eskorteret den norske konge til Storbritannien.
I løbet af krigen patruljerede de og deres norske besætninger Nordatlanten, og flere skibe deltog ligeledes i beskyttelsen af handelskonvojerne mellem Nordamerika og Storbritannien.
Her ses norske soldater uden for den skotske by Greenock. © Marshall Bishop H
Handelsskibene nægter at sejle hjem
Men det var ikke bare norske soldater i eksil og norske flådefartøjer, der sikrede støtte til de allierede under krigen.
Hele 24.000 nordmænd befandt sig på norske handelsskibe uden for Norges farvande, da tyskerne begyndte invasionen af landet d. 9. april 1940, og på trods af tyskernes forsøg på med propaganda at få skibene til at søge tilbage til Norge sejlede ingen af de cirka 1.000 skibe til Norge, men søgte derimod mod allierede havne.
Hvis der er nogen, der har vrangforestillinger om, at denne krig kunne have været undgået, så lad dem se mod Norge, og hvis der er nogen, der tvivler på, at demokratiet vil sejre, siger jeg igen, lad dem se mod Norge. - F.D. Roosevelt
Her indgik de norske sømænd i allierede handelskonvojer, og disse færde var på mange måder lige så farlige som selve krigsindsatsen. Ethvert øjeblik kunne man risikere at møde en tysk ubåd eller en tysk eskadrille af fly, der havde til opgave at sænke allierede handelsskibe.
Også danske og svenske handelsskibe indgik i opretholdelsen af den allierede krigsindsats, dog i mindre styrke og omfang end de norske.
Nordmændenes særlige indsats gav derfor også genklang i USA, hvor den amerikanske præsident Roosevelt med den norske kronprinsesse Märtha ved sin side i 1942 om den norske indsats' betydning udtalte:
”Hvis der er nogen, der har vrangforestillinger om, at denne krig kunne have været undgået, så lad dem se mod Norge, og hvis der er nogen, der tvivler på, at demokratiet vil sejre, siger jeg igen, lad dem se mod Norge.”
Indsatsen krævede mange ofre, og blandt de 10.000 norske mænd og kvinder, der omkom under Anden Verdenskrig, tilhørte 3.700 handelsflåden.
Det altafgørende slag for frihed
Den mest udfordrende og omfattende operation under Anden Verdenskrig var utvivlsomt D-dag, dagen hvor det endeligt lykkedes de allierede at få fodfæste på det europæiske kontinent. I operationen deltog et ganske pænt antal norske sømænd og soldater.
Ud af de 7.000 handelsskibe og transportfartøjer, der var samlet for at fragte de allierede invasionsstyrker til de nordfranske kyster, var 43 norske handelsskibe.
10 norske krigsskibe deltog også i landgangen, hvor blandt andet tre norske ”motorlaunchere” sørgede for at røgdække de allierede skibe under gennemfarten af Dover-passagen, så det tophemmelige angreb ikke blev afsløret for tidligt.
Normandiet 6. juni 1944. © US ARMY
Den norske flådes største skibe af destroyerklassen, Svenner og Stord, deltog i landgangen i den nordlige del af Normandiet, der af amerikanerne havde fået tilnavnet ”Sword beach".
Svenner blev allerede 05.30 ramt af to torpedoer på skibets midte, og 2.400 ton tunge krigsskib sank med 34 af dets 230 mænd. Stord overlevede D-dag og deltog i ugerne efter landgangen i angreb mod tyske stillingerne langs kysterne.
I alt deltog 2.000 nordmænd i invasionen i 1944, hvilket overgår antallet af danskere og svenskere på D-dagen. Eksempelvis deltog cirka 800 danske søfolk i operationen, mens det præcise antal af svenske soldater i allieret uniform er ukendt.
Derfor ses det norske flag også til tider på plakater og billeder fra tiden omkring D-dag – side om side med Stars and Stripes og Union Jack og flagene fra de mange andre lande, der udgjorde tropperne, der gik i land i Normandiet.
I alt døde cirka 10.000 allierede soldater alene under D-dag, mens tusindvis af civile mistede livet i de indledende bombardementer, og mindst 3.000 tyske soldater døde i forsøget på at fastholde det tyske herredømme langs Frankrigs kyster.
© Vi overlevede D-dagen/SVT
Frihed for enhver pris
Derfor mindes vi i disse dage ikke bare nordmændene, de civile og de amerikanske og engelske styrker, der kæmpede for vores frihed, og som mistede livet langt fra deres hjem.
Vi mindes alle, der kæmpede for at befri Europa fra fascismen og det nazistiske voldsherredømme.
Vi mindes alle, der mistede livet i en krig mod deres nabolande, som de ikke ønskede.
Og vi minder hinanden om: Aldrig igen skal der være krig i Europa.
NabolandsKanalerne er din tv-guide til store film og serier fra Danmarks nabolande og din guide til vores fælles historie.
Der var ingen danske flag at spotte under d-dag, men enkelte danske soldater deltog. © NRK