Episode 1. Norge 2023.
NRK dykker i denne dokumentarserie ned i et mørkelagt kapitel i norsk historie, nemlig det retsopgør efter Anden Verdenskrig, som førte til, at Norge valgte at tage livet af 25 nordmænd.
Hidtil har historien om de dødsdømte været meget endimensionel, men nu er tiden inde til at fortælle mere om, hvem de egentlig var. For hvorfor traf de de valg under krigen, som de gjorde? Blev valgene i virkeligheden truffet for dem, og hvad var det for en tid, de levede i?
Den 14. august 1945 får Norges daværende statsminister Einar Gerhardsen besøg af en kvinde i 40'erne, som beder ham om at skåne hendes lillebror fra døden.
Lillebroderen er kendt skyldig i samarbejde med tyskerne under krigen, blandt andet for tortur mod nordmænd. Alligevel beder søsteren for hans liv.
Det var Gerhardsens valg, et øjeblik han siden omtalte som sit livs vanskeligste. Og det endte med, at lillebroderen, som den første i 70 år blev henrettet i Norge. Han blev ramt af geværskud fra 10 mænd, der stod 5 meter fra ham. Han blev den første af 25 nordmænd, som blev skudt af staten.
Dokumentaren 'De sidste dødsdømte' handler om valg. Fatale valg i en krisetid. De valg, vi gør som mennesker, og dem, vi gør som nationer.
Hvilke valg træf de 25 dødsdømte, og hvorfor valgte Norge at genindføre dødsstraf for at henrette folk i tre år for derefter at forbyde det igen?
Serien er lavet med særlig tanke på unge voksne i dag. De fleste dødsdømte var under 35 år gamle, de træf deres fatale valg som helt unge mænd og var endnu unge, da statens affyrede sine skud mod dem.
'De sidste dødsdømte' vises i 8 afsnit tirsdag aftener kl. 20.00 på NRK1 med danske undertekster.
Find alle aftenens aktuelle tv-programmer i tv-guiden.
Medvirkende
Daniel Schaanning, Bettina Schaanning, Hans Fredrik Dahl, Sofie Høgestøl og Asbjørn Jaklin m.fl. SKUESPILLERE