Flodgiganter - Zambezi

Flussgiganten |

Den afrikanske flod Zambezi præsenteres i et visuelt overflødighedshorn i denne ARD-dokumentar.

Danske undertekster

Øv - Programmet har været sendt
Følg os på Facebook og få det hele med.

Dokumentar. Tyskland 2023.

Vi er nået til den afrikanske flod Zambezi i ARD's imponerende dokumentar 'Flodgiganter', hvor tre enorme floder på tre forskellige kontinenter på skift er i fokus.

Zambezi er den fjerdelængste flod i Afrika, og den byder på en 2.574 kilometer lang og spændende rejse fra kilde til udmunding i Det Indiske Ocean.

Floden, der kun kan krydses via i alt 15 broer, har sit udspring i Zambia lige på grænsen til den Demokratiske Republik Congo og flyder gennem Angola og Zambia, danner grænsen til Namibia og Zimbabwe og løber til sidst ud i Det Indiske Ocean i Mozambique.

For mange rejsende, der ønsker at opleve det største vandfald i verden, er Zambezi en drømmedestination. Det er nemlig her, man finder det gigantiske vandfald Victoria Falls, der er dobbelt så højt som Niagara Falls og med en dråbesky, der kan ses på op til 30 kilometers afstand – vel at mærke når der er meget vand i floden.

For floden gennemgår store forandringer i løbet af året. Til tider rummer den så enorme mængder vand, at store landområder ligger nærmest oversvømmede hen, mens der i tørkeperioder kun er meget lidt vand i floden. Derfor siger det også sig selv, at floden er uhyre vigtig for landbruget i området langs flodens bredder.

I Zimbabwes Batoka-kløften skaber floden noget helt særligt ca. 10 dage om året – nemlig en stående bølge, der trods sin placering 1.000 kilometer fra kysten tiltrækker surfere fra hele verden.

Menneskets beherskelse af floden ses også på andre måder. Blandt andet ved Kariba-dæmningen, der driver kraft-turbiner, og som resultat af dette har skabt det største menneskeskabte vandreservoir på jorden, nemlig Kariba-søen.

Undervejs på rejsen fra Zambezis kilde til udmundingen får vi også et rørende indblik i dyrelivet over og under flodens overflade.

Dokumentaren er skabt af Rocko Schamoni.

Find alle aftenens aktuelle tv-programmer i tv-guiden.

RELATEREDE TV-TIPS